11. december 2019
Øverste række yderst til højre står Stephanie Grundsøe fra Jyllinge. Herren med det røde slips kender vi nok alle. Foto: TCU
Øverste række yderst til højre står Stephanie Grundsøe fra Jyllinge. Herren med det røde slips kender vi nok alle. Foto: TCU
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Donald Trump: Sådan havnede Stephanie på billede med præsidenten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donald Trump: Sådan havnede Stephanie på billede med præsidenten
Opdateret 27. november 2019 kl. 13:27
Roskilde - 27. november 2019 kl. 06:21
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det begyndte med et besøg i skydekælderen under Gundsølillehallen til skoleskydning for snart en del år siden. I slutningen af sidste uge førte det så til et besøg hos den amerikanske præsident Donald Trump for Stephanie Grundsøe fra Jyllinge i Roskilde Kommune.

Imellem de to yderpunkter står så den talentfulde skytte også noteret for en guldmedalje ved ungdoms-OL sidste år. Og riffel-løbet peger i den grad i retning af OL til næste sommer i Tokyo.

- Vi har ikke haft vores endelige OL-udtagelser endnu. Der er stadig et par chancer, hvor jeg kan vinde en af de danske pladser. Det er helt klart min drøm at komme med til OL, men det er også vigtigt for mig at få fire fantastiske år på min nye skole, siger hun.

Nationale mestre
Men hvordan havnede Stephanie fra Vibevej så lige i Det Hvide Hus?

Den unge skytte er fløjet over Atlanten for at blive en bedre skytte. Det sker på det p.t. mest succesfulde universitet, når det kommer til skydning for kvinder, Texas Christian University (TCU), med tilnavnet Frogs, frøerne.

Det er dog ikke Stephanies færdigheder, som bragte hende til Det Hvide Hus. TCU vandt i foråret - før Stephanie blev en del af holdet - det nationale universitetsmesterskab, og traditionen byder, at vinderholdene inden for alle sportsgrene inviteres på besøg hos præsidenten. Det var det besøg, som TCU aflagde i Washington. Og når man er fra Texas, så sker det naturligvis iført cowboystøvler med teksten National Champions.

- Jeg tager da gerne turen en gang til næste år, griner hun.

Godt skydende
Som det går for Stephanie Grundsøe med hendes skydning lige nu, så er det ikke usandsynligt, at hun må en tur omkring Det Hvide Hus igen til næste år, for TCU fortsætter med at ligge helt i toppen af universitetsrækken.

Og Grundsøes skydning har tiltrukket sig opmærksomhed. Selv om hun er første-års studerende, så ligger hun nummer fem blandt alle kvindelige collegeskytter i hele USA, og det store skydesportsmedie NRA Shooting Sport USA kalder hende for en væsentlig tilføjelse til årets hold, hvor hun ved flere lejligheder har været den bedst skydende.

Stephanie Grundsøe er også kåret til ugens atlet blandt alle TCU-atleter ved et enkelt tilfælde.

TCU ligger i byen Fort Worth, og Stephanie Grundsøe læser i øvrigt statskundskab, når ikke hun står på skydebanen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk