

Se billedserie
Roskilde Domkirke er i den udsædvanlige situation, at det er nødvendigt at lave adgangsbegrænsninger til gudstjenesterne. Det er endnu engang coronavirussen, der er årsagen til ændringen. Kirken har været nødt reducere antallet af deltagere til gudstjenesterne, så afstandskravene kan holdes.
Adgangsbegrænsningen gælder foreløbigt i hele december. Det betyder, at man skal have adgangstegn til den ønskede gudstjeneste. Så længe der er ledige pladser, kan de bookes på www.pladsikirken.dk. Her skal man søge på Roskilde Domkirke. Har man ikke adgang til internettet er det også muligt at hente et adgangstegn i våbenhuset i Domkirken.
Hvis man bestiller adgangstegn skal man kun bestille det antal man selv skal bruge, og bestiller man flere skal det være til de nærmeste, så man sidder sammen. På den måde bliver der plads til flest mulige på kirkens bænkerækker.
Kirken regner med, at der bliver rift og gudstjenesterne juleaften og er man ikke blandt dem, der har fået adgangstegn er løsningen at se TV2 Lorry, som transmitterer to forproducerede julegudstjenester fra Domkirken juleaften og første juledag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her