21. juni 2021
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dokumentation: Læs hele kystsikringsklagen her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dokumentation: Læs hele kystsikringsklagen her
Roskilde - 12. september 2020 kl. 07:33
Af Lars Kimer

Herunder følger de fem sider, som klagen over statens ageren i forbindelse med kystsikringen i Jyllinge Nordmark fylder. Med bilag er der tale om 154 sider i alt. (Bilagene bringer DAGBLADET Roskilde/Sjællandske Medier ikke her)

arrow Læs også: To digelag får lige vilkår

EU's Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter af europæisk betydning.

Uagtet at seneste afgørelse fra nationalt klagenævn afgør at det planlagte projekt klart overtræder habitatsbekendtgørelse, vælger man at igangsætte dette igen i uændret form. Eneste ændring er at projektet ikke længere kan indklages. At det fortsat overtræder EU's miljøbeskyttelsesregler er som sagt allerede vurderet.

Det fremgår af habitatbekendtgørelsen artikel 6 stk. 4 at hvis man iværksætter et projekt indenfor natura 2000 skal mindst indgribende løsning vælges. Der gøres særligt opmærksom på at denne ikke indeholder andat til at forudsige eller gætte på fremtidige forandringer - kun tage højde for forholdende som de er.

(se også bilag 0)
I den tidligere kystbeskyttelseslov (i DK) opererede man dog med en 15 års periode.

Hvis man som kommune skal kunne pålægge en borger bidragspligt til et kystbeskyttelsesanlæg, opereres med en lovmæssig periode på 20-25 år.

Nu er disse argumenter ikke medtaget hverken som en gennemgang af historik eller som en klage overbidragspligt, blot for at vise at en relevant forudselig tidshorisont i sådanne projekter maksimalt er 15-25 år ud i fremtiden. Denne klage omhandler alene overtrædelse af EU's regler for miljøbeskyttelse.

Argumentationen for gennemførsel af pågældende projekt er, at der er tale om bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og at der ikke findes alternative løsninger. Begge dele kan der sættes spørgsmålstegn ved. Blot for at præcisere - under 1000-årshændelsen Bodil i 2013 nåede vandet 206 cm. Over DVR (målt i Roskilde) 258 husstande (ikke 501) blev ramt i større eller mindre grad.

258 husstande rammes altså ved DV +206 (1000 års hændelse - altså 1 promilles sandsynlighed pr. år for gentagelse). At 90 ejendomme endog rammes af DVR +150, betyder at der enten må være tale om ulovligt opførte beboelser eller ældre bebyggelser, da minimumssokkelkoten siden 1990 (i 30 år) har været DVR +150 - er naturligvis ulykkeligt, men en mindre indgribende løsning er givetvis en mulighed. Om et fåtal som væsentligst har privatøkonomiske interesser juridisk kan klassificeres som almenvældet er nok tvivlsomt.

Af Orbicons rapport - sidst arkiveret i sagen oktober 2019 - fremgår det at beskyttelseshøjde ikke fremkommer ved teknisk rådgivning, men alene er et udtryk for ønske i digelag/grundejerforeninger. (bilag 11)

Alternativet - spuns - som er vurderet forud for tilladelse - er ikke et reelt alternativ. Kystdirektoratet udtaler tidligt at det er en løsning som ikke lever op til kystbeskyttelsesloven - efterfølgende på møde i 2016 fastslår de at det er en løsning som ikke ville kunne godkendes. Argumentet er at det er et fremmedelement som ikke naturligt indgår i dette miljø (bilag 1-3)

Jeg vedhæfter mails fra hhv. Roskilde kommune og Frederikssund kommune der begge peger på en regional løsning - altså en løsning helt udenfor pågældende natura 2000 område. (bilag 4-5)

En sådan løsning vurderes i lokalplan at kunne etableres indenfor 15 år - på nuværende er skrives blot "Mange år". Skulle man vælge at tillade at gætte på fremtidig klimaudvikling, skal denne altså allerhøjest tage højde for at beskytte i denne periode.

Foto: Thomas Olsen

30. oktober 2019 var punktet "drøftelse af regional løsning" på dagsordenen i Plan & Miljøudvalg i Frederikssund kommune. Skriftlig indstilling var at tage kontakt til den danske stat.

Kigger vi på historien er der ingen tvivl om at områdernes brug ændres og udvikles. Der er heller ingen tvivl om at en lokal løsning ikke vil stå alene, men på sigt blive suppleret med en anden løsning som i højere grad tager hensyn til at beskytte større områder. Eneste tvivl er altså om dette sker om få år (som beskrevet i oprindelig lokalplan), om det tager 50 eller hundrede år. En ting er imidlertid helt sikker; Man behøver ikke sikre området mod en hændelse som har en sandsynlighed for at gentages med mere end 1000 års mellemrum. Det er givetvis en helt unødig overdimensionering og belastning af beskyttet natur.

Historien viser også at grundene Strandvænget 1-7 ikke kunne tillades udstykket (1972): argumentationen var at de ville ligge for tæt på kysten. Langt senere bliver området en del af Natura 2000 beskyttelsen. Når der ikke kunne bygges på dem i 1972 og at de senere beskyttes i endnu højere grad, er det mere end mærkværdigt at der nu kan bygges kystbeskyttelsesanlæg på grundene. Især øges undren når det netop på denne strækning er muligt helt at trække kystbeskyttelse ud af Natura 2000 område ved at benytte vej, skel på anden side af vej eller private haver.

Da alle vinkler på diget er givet, ville en lavere dige højde automatisk give et mindre aftryk i natura 2000

område. Dette alternativ er givetvis et af de mest oplagte og meningsfyldte, hvis målet er at minimere belastningen på natura 2000 område. RK viser på illustration hvordan sammenhængen er imellem dige højde og fodaftryk. (bilag 6)

Foto: Roskilde Kommune

Siden stormen Bodil i 2013 som var på godt 2 meter i pågældende område er højeste officielle vandstandsmåling 152 cm. DVR. En løsning i 240 cm. DVR kunne synes at være en voldsom overdimensionering (60%) Kystdirektoratet skriver da også i deres tilladelse (s. 4)... hvilket statistisk set svarer til et beskyttelsesniveau, som ligger over en 1000 års hændelse. (bilag 7)

Af Rambølls projektbeskrivelse fremgår i øvrigt at en vandstandsstigning som set under bodil har en returperiode på over 1000 år.

Kystdirektoratet har udarbejdet en plan for Danmark over områder der er særligt truet af oversvømmelse, hvorfor disse bør beskyttes. Her er pågældende område (Jyllinge Nordmark) ikke omfattet. (bilag 8). For at leve op til EU regler har man ligeledes lavet Oversvømmelsesloven som ligeledes udpeger 14 truede områder i DK. Ingen af disse er beliggende i Roskilde Fjord (eller dennes nærhed).

I Roskilde Kommune er der oprettet andre digelag for at tage højde for samme oversvømmelsesproblematik (også fra Roskilde Fjord). Her er anbefalet beskyttelseshøjde sat noget lavere (DVR +210 cm) (bilag 9)

I miljøkonsekvensrapporten for Jyllinge Nordmark påpeges det at der er stor usikkerhed omkring fremskrivning. (bilag 10)

Kystdirektoratet har tidligere fastslået at der er tale om et kystbeskyttelsesanlæg - hvorfor beskyttelseshøjde også skal være den samme for hele anlægget. Slusen er da også oprindeligt kun 2,4m. høj og består kun af fløjdøre uden ovenstående gangbro. Når den alligevel bygges i 3 meters højde, er det på opfordring fra Digelag og ikke et udtryk for teknisk rådgivning.

Præcist samme argumentation som gør at Kystdirektoratet ikke kan tillade spuns som alternativ til dige, er gældende for sluse. Det er et fremmedlegeme i stål og beton. Et alternativ er at holde den i nødvendig beskyttelseshøjde (samme højde som øvrig kystbeskyttelse) - et andet var helt at undlade denne. Man har i

vid udstrækning lavet terrænregulering langs Værebro å, som i en vis grad unødvendiggør denne. I den nuværende form udgør den en visuel og kvalitativ unødig forringelse af området og kompromitterer dettes integritet. At samme sluse, arbejdsplads og millioner af ton stabilgrus anlægges samme sted som er registret levested for store salamandere omtales senere.

I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse referer man da også til EU Domstolens praksis; EU-Domstolen har i en række afgørelser fastslået, at det ikke er foreneligt med habitatdirektivets bestemmelser, at der gives tilladelse til projekter, der skader et områdes integritet.

Hvordan kan en lille og simpel sag som denne ende i EU, når tilladelse allerede flere gange er annulleret af nationale klagenævn. Miljø og Fødevareklgenævn kvantificere opgavens indflydelse og fastslår at der er tale om lige over 7000 m2 natura 2000 område og 2 km. Dige. Fra vores side (klager) skal der ingen tvivl være om at vi er store fortalere for kystbeskyttelse af området. For at komme digelag og kommune imøde har vi da også utallige gange opfordret til dialog og forhandling. Tilsyneladende vil man dog hellere have ret end at finde en fair løsning, der både tager højde for miljø og mennesker.

Alt dette blot nævnt for at vise at der er alternativer og at undersøgelsen af disse ikke er fyldestgørende, ej heller har man valgt mindst indgribende alternativ.

Foto: Thomas Olsen

Borgmester I Roskilde (besluttende myndighed) hedder Tomas Breddam - hans hustru Dorte Wenøe Breddam er ansvarlig for ministerbetjening i naturstyrelsen. Iflg. Hendes Linkedin profil har hun tidligere været ansvarlig for ministersagers kvalitet i Miljøministeriet. Tidligere oplyser hun at have været Teamleder for Miljøcenter Roskilde med særligt ansvar for statslige interesser i kommunal planlægning. (bilag 12)

Dette kun nævnt for at drage tvivl om borgmester er inhabil i sagen og om denne uheldige kobling har haft indflydelse på "lov om afskæring af klageret". En kontroversiel lovgivning der stiller spørgsmål ved om man er på kant med forpligtelser overfor EU lovgivning og borgernes retssikkerhed. Blot som baggrundsmateriale vedhæftes høringssvar fra DKs absolutte elite indenfor miljøret - 3 jura professorer. (bilag 18)

Det kan nævnes at Tomas Breddam aktivt har været medvirkende til lovændring. Blandt andet er svar i sag fra miljøminister stilet til netop bla. Tomas Breddam.

Kopi af klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som førte til tilbagevisning og ophævelse af godkendelse (og standsning af arbejde) vedhæftes. (bilag 13)

Foto: Thomas Olsen

I Miljøkonsekvensrapport s. 41 (bilag 14-15) fremhæves de visuelle herligheder ved Lille Rørbæk. Blandt andet berettes at der er taget initiativer til at nedtage højspændingsmaster (red. Og i stedet tage de store omkostninger til at nedgrave kabler under fjorden). Ligeså fremhæves de særlige udsigtsmuligheder. Det kan synes pudsigt, at man vælger at opføre fløjdige og sluse i 3 meters højde - i udkanten af dette område.

Ligeså synes det pudsigt at man fremhæver at udsigten fra Lille Rørbæk er en særlig kvalitet, der skal værnes om, når helt samme udsigt på den anden side af åen (område for kystbeskyttelsesanlæg, se bilag) er uden betydning.

Miljøministeren skriver da også i sit svar at beslutning om at gøre brug af undtagelsesparagraf 6,4 i habitatsbekendtgørelsen (bilag 16) alene hænger sammen med at der ikke er alternativer.

Udover de ovenfor umiddelbare alternativer vil man i høj grad kunne undgå at belaste Natura 2000 ved at differentiere løsning og ikke blot holde fast i samme digeløsning på hele strækningen. I stort omfang ville løsning kunne holdes ude af natura 2000 område og i stedet anlægges i skel til private haver eller i disse.

Foto: Lars Kimer

Ligeså ville man helt kunne undgå dette og skaffe området større "resilience" ved at gøre brug af individuelle løsninger for tidligere oversvømmede ejendomme vha. "building back better" eller opkøb/nedlæggelse. Endeligt kunne man vælge at give lavtliggende og truede områder tilbage til naturen.

Beskyttelsen omfatter Natura 2000 område nr 136, Habitatsområde nr. H120 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F105. Det kan man læse af Naturstyrelsens Natura 2000 basisanalyse for området. Diverse klagenævn har som sagt allerede taget stilling og tilbagevist projekt uden at tage stilling til fuglebeskyttelse. En gang har man endog tilbagevist projekt som følge af grove sagsbehandlingsfejl.

Af områdebeskrivelse i denne kan man læse; Roskilde Fjord er med den lavvandede fjord og dens små øer og holme et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. På holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af ynglende fugle fra områdets udpegningsgrundlag kan nævnes klyde, fjordterne og dværgterne. At et projekt af denne art (og etableringsfase) ikke påvirker fuglenes levevis og muligheder for succesfuld ynglen (fra æg til voksen fugl) kan synes uforståeligt. Samme sted kan man læse at ynglende fugle lægger deres æg på Holmene og så snart de er klækket fører flokken til fjordens bredder.

Om årsagen til områdets udpegen som Natura 2000 område kan man læse; Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store, sammenhængende strandengsarealer, kystskrænter, rigkær og marine naturtyper samt de tilknyttede arter, herunder billen eremit og mange yngle- og trækfugle.

Når en del af udpegningsårsagen er "sammenhængende strandengsarealer kan det endvidere være svært at forstå hvordan man kan tage dele ud, bygge på disse og lave anden erstatningsnatur.

I område hvor sluse har 1 ud af 2 ender (lille Rørbæk) kan man læse at der tælling i 2006 fandtes over 10 Skæv vindelsnegl. Ligeså kan man se at et af de udpegede levesteder for arten vandsalamander er netop hvor sluse bygges, Værebro Å opfyldes og flyttes, og arbejdsplads anlægges (bilag 17). Af de 15 registrerede levesteder for vandsalamander i Roskilde Fjord (syd for Frederikssund) er de 2 her. Når man kan læse at målet for områdets arter er; "Der sikres velegnede levesteder, begrænset tilgroning og den hensigtsmæssige hydrologi på levesteder for arterne skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, eremit og mygblomst." kan man ligeså blive i tvivl om hvad der har kunnet få dette projekt så langt?

Om negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) står der; Negative påvirkninger/trusler defineres i denne sammenhæng som påvirkninger, der - hver for sig eller i kombination indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus.

Det er således nødvendigt - på kort eller langt sigt - at imødegå truslen, hvis naturtypen eller levestedet skal sikres gunstig bevaringsstatus.

Om uhensigtsmæssig hydrologi kan man læse på side 50 at man skal undgå inddigning og afvanding med dræn eller pumper da dette kan forandre naturen og føre til en ændring i vegetationen. Da et af de væsentligste elementer i projektet er dige og der anvendes bagvedliggende dræn med pumper er alle skadelige elementer tilstede.

Foto: Hans-Jørgen Johansen

Som indledning til den overordnede Natura 2000 plan for området skrives; EU's Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet- og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, som på europæisk plan er sjældne, truede eller karakteristiske. Det sker ved at imødegå væsentlige negative påvirkninger og ved at opnå og sikre en god eller gunstig naturtilstand bl.a. gennem hensigtsmæssig forvaltning af de udpegede Natura 2000-områder. Med en målrettet forvaltningsindsats i områderne bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens biologiske mangfoldighed.

Igen fastslås det at der ikke er tale om hensigtserklæringer men at DK forpligtiger sig til sikre eller om nødvendigt genoprette gunstige forhold i området for udpegningsgrundlaget. Overskriften for punkt 1.1 er da også Natura 2000 planen er bindende for myndighederne. Første afsnit fastslår da også at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller i udøvelse af deres beføjelser skal lægge Natura 2000 planen til grund.

Der anmodes om opsættende virkning til ovenstående er behandlet.

Foto: Lars Kimer

arrow Kommunen siger ja til indefrysning af lån til kystsikring
12. september 2020 kl. 09:30 Opdateret: kl. 17:16
arrow Syv millioner mere: Ekstraudgift overrasker digelag
25. juni 2020 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:17
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk