25. oktober 2020
Retten i Roskilde, hvor den 49-årige mand fra Roskilde fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for drabet i hedeland. Foto: Thomas Olsen
Retten i Roskilde, hvor den 49-årige mand fra Roskilde fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for drabet i hedeland. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt narkopusher sigtet for drab i Hedeland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt narkopusher sigtet for drab i Hedeland
Opdateret 06. oktober 2020 kl. 16:01
Roskilde - 06. oktober 2020 kl. 15:54
Af Steen Østbjerg

Det var med to skud i hovedet, en 47-årig mand fra Hvidovre blev dræbt mandag aften på p-pladsen ved vinterrasserne i hedeland.

arrow Læs også: To mænd fængslet for drab på parkeringsplads

Det fremgik af sigtelsen imod den formodede gerningsmand, som blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde tirsdag eftermiddag.

Den sigtede blev anholdt mandag klokken 21.40 efter at politiet mandag klokken 7.12 modtog anmeldelse fra en cyklist, der så den 47-årige ligge livløs på p-pladsen ved siden af sin bil. Ifølge Midt-og Vestsjællands Politi er offeret en ganske almindelig borger uden kendte kriminelle relationer.

Det gælder derimod ikke for den formodede gerningsmand - en 49-årig mand fra Roskilde. Han har gennem adskillige år været en del af Roskildes kriminelle miljø, hvor han blandt andet har vært narkopusher. I 2011 fik han en dom på tre et halvt års fængsel efter at have solgt kokain fra Ringparken, hvor han boede på det tidspunkt, og i 2015 blev han idømt et års fængsel for groft hæleri af bl.a. et golfsæt, tøj og en stor mængde håndværktøj og for trusler. Truslerne var rettet imod hans nabo, der var vidne i sagen imod ham. Den 49-årige sagde til naboen, at »jeg har hele mit forbryderslæng. De skal nok få kål på dig.«

Senest var han i retten tidligere i år, tiltalt for at være i besiddelse af en dolk på Mølleengen i Jyllinge og for samme sted at have truet en person med bue og pil, stillet vedkommende op mod en væg og truet med at skyde, lige som han truede med at hente et gevær og skyde vedkommende med.

Drabet i Hedeland nægter han sig skyldig i. Ifølge sigtelsen blev drabet begået i tidsrummet mellem søndag klokken 20.50 og mandag klokken 7.12. Hvilket våben, der blev brugt til at affyre de to skud med, er ifølge sigtelsen ukendt.

Grundlovsforhøret fandt i øvrigt sted for lukkede døre af hensyn til det tidlige stadie, efterforskningen befinder sig på.

arrow Politi anholder endnu en mand i sag om skuddrab på p-plads
09. oktober 2020 kl. 00:10 Opdateret: kl. 05:58
arrow Politiet med større afspærring: Leder efter spor fra drabssag
07. oktober 2020 kl. 11:13 Opdateret: kl. 11:13
arrow Dommer har løsladt mistænkt i sag om drab i naturområde
07. oktober 2020 kl. 08:16 Opdateret: kl. 08:18
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk