15. december 2017
Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødsbrand: Naboer forsøgte forgæves at redde mand ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødsbrand: Naboer forsøgte forgæves at redde mand ud
Opdateret 04. oktober 2017 kl. 10:01
Roskilde - 04. oktober 2017 kl. 09:17
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En villa i Ågerup nord for Roskilde blev i aftes ramt af en brand. Husets mandelige beboer er omkommet i flammerne.

arrow Læs også: Politiet opgiver at finde årsag til dødsbrand

Her til morgen patruljerer politihjemmeværnet på Dyssevej ud for nummer 29, hvor branden fandt sted og grunden er spærret af med polititape imens lugten af røg stadig hænger i området.

Klokken 19.19 modtog politiet via alarm 112 melding om ildebrand i en villa, hvorfra der tidligere var blevet råbt om hjælp.

Naboer havde herefter set villaens kvindelige beboer - en 88-årig kvinde - komme forvirret ud, da der var udbrudt brand på stedet.

En 82-årig mandlig beboer i villaen var ikke kommet ud, hvorfor naboer forsøgte at skaffe sig adgang til villaen, men måtte opgive på grund af branden. Manden blev seneres fundet død i huset.

Da DAGBLADET var forbi kunne forbipasserende naboer berette om, at både konen og familiens 14-år gamle hund reddede sig ud fra det brændende hus, og at familiens søn hastede hjem fra Jylland.

Imens opholdt konen sig hos gode naboer ind til hun blev kørt til observation for røgforgiftning på Holbæk Sygehus, som også her til morgen tager sig af familiens hund.

Brandmeldingen kom klokken 19.19 og Østsjællands Beredskab havde seks køretøjer på stedet fra Roskilde, Jyllinge og Taastrup og i alt 21 mand på opgaven.

- Naboerne havde hjulpet kvinden og hunden ud da vi ankommer. Det var en meget svær indsats, for grunden var ekstremt tilgroet. Det gjorde vores arbejde mere besværligt. Hele huset er skadet af branden, siger indsatsleder Bo L. Andersen fra Østsjællands Beredskab.

Brandvæsnet kunne køre fra adressen igen klokken 23.17, men vendte så tilbage til ejendommen i nat klokken 4.40.

- Det var politihjemmeværnet, som ville have os ud igen til efterslukning. Der står en stor massive skænk i stuen, og den var ilden igen blusset op i, forklarer Bo L. Andersen.

Brandstedet har i nattens løb været bevogtet af politihjemmeværnet, indtil politiet og kriminalteknikere onsdag skal undersøge brandstedet nærmere for at finde årsagen til brandens opståen.

Yderligere skal den omkomne undersøges nærmere med henblik på endelig identifikation som villaens mandlige beboer og den konkrete årsag til hans død.

arrow En person omkommer i villabrand
04. oktober 2017 kl. 00:03 Opdateret: kl. 22:37
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk