21. oktober 2019
Borgmester Joy Mogensen og formand for Roskilde Lærerforening Tina Svarre Hasselager underskrev i går arbejdstidsaftalen på Hedegårdenes Skole. Foto: Roskilde Kommune
Borgmester Joy Mogensen og formand for Roskilde Lærerforening Tina Svarre Hasselager underskrev i går arbejdstidsaftalen på Hedegårdenes Skole. Foto: Roskilde Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der var ikke økonomi til en læreraftale før nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var ikke økonomi til en læreraftale før nu
Roskilde - 23. maj 2019 kl. 14:09
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lærerne i Roskilde har ikke altid været lige glade for byrådet gennem de sidste seks år, hvor der er gjort gentagne forsøg på at blive enige om en arbejdstidsaftale for lærerne.

Men onsdag middag var der smil på læben både hos lærerforeningsformand Tina Svarre Hasselager og borgmester Joy Mogensen (S), da de på Hedegårdenes Skole satte hver deres underskrift på en aftale, der sætter et loft over lærernes undervisningstid.

Hvorfor skulle det så tage så lang tid at nå til enighed? Det spørgsmål stillede Joy Mogensen selv ved underskrivelsen, og hun besvarede det også selv med, at ønsket om fælles forståelse skam hele tiden har været der, men forudsætningerne for en holdbar aftale har ikke været til stede.

De seneste tiltag med skolesammenlægninger og en ny måde at fordele penge til skolerne på var det, der skulle til for, at alle skolerne kan leve op til arbejdstidsaftalen, der giver lærerne maksimalt 780 undervisningstimer eller 26 lektioner om uge.

- Det er tre til fem af de mindste skoler, som ville komme i vanskeligheder, fordi de ikke kunne klare de økonomiske krav. Økonomien er nu fordelt på en måde, så alle skoler kan leve op til aftalen, sagde Joy Mogensen ved underskrivningen.

Tina Svarre Hasselager påpegede, at det er et politisk valg, hvor store skoler der skal være i kommunen, men at lærerne har spillet inden for de rammer, de blev givet.

Aftalen er ressourceneutral, så skolerne får ikke penge til at ansætte flere lærere, men lærerformanden glæder sig blandt andet over, at lærerne nu i højere grad selv kan tilrettelægge deres arbejdsdag.

Sådan har det i forvejen været på nogle skoler, men ikke alle.

- Nu har vi det som en aftale, hvor det tidligere var meget personafhængigt, sagde hun.

Arbejdstidsaftalen gælder både lærere og børnehaveklasseledere, men deres loft er på 840 undervisningstimer om året. Aftalen bliver evalueret i 2021.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk