20. september 2021
Fremover bliver der ingen får i jollerne, når fårelavet henter får hjem fra Lilleø. De skal trækkes hjem på en helt ny tømmerflåde. Første gang er søndag den 26. september. Kom endelig ned og kig. Foto: Mie Neel
Fremover bliver der ingen får i jollerne, når fårelavet henter får hjem fra Lilleø. De skal trækkes hjem på en helt ny tømmerflåde. Første gang er søndag den 26. september. Kom endelig ned og kig. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der står seks får på en tømmerflåde...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der står seks får på en tømmerflåde...
Roskilde - 14. september 2021 kl. 16:41
Af Lars Kimer

Normalt kan man opleve en stribe meget engagerede medlemmer fra Jagtforeningen Jyllinges Holmes Fårelaug i aktion, når fåreflokken skal hentes hjem fra Lilleø efter en lang sommer med saftigt græs og højt til himlen.

I waders trækker og slæber de får og lam ud til joller og sejler dem frem og tilbage.

Men når fårene skal hjem på søndag den 26. september, bliver det på anden måde end den, folk fra Jyllinge kender. Det bliver nemlig på en tømmerflåde.

- Vi har fået en tømmerflåde af nationalparken. Vi har ikke prøvet den endnu, men vi håber da på, at det bliver langt nemmere at få får og lam frem og tilbage, siger Britta Dujardin fra fårelavet.

Venter med motoren
Tømmerflåden, hvorpå der er monteret et jerngitter, så dyrene holder sig på flåden, har en kapacitet på seks-otte dyr, og dermed kommer transporten til at gå noget hurtigere.

Ifølge nationalparkens mand på projektet, Mikkel Eeg, kan der sættes en motor direkte på flåden, så den kan sejle. Sådan kommer fårelavet i første omgang dog ikke til at bruge den nye flåde.

- Vi vil lige prøve os lidt frem. Vi tænker ikke, det er så klogt at have en larmende påhængsmotor lige ved siden af seks-otte stressede får på en flåde, de aldrig har set før ude midt på vandet. Så vi gør i stedet det, at vi sætter flåden i et reb efter en jolle, så larmen er lidt på afstand, fortæller Britta Dujardin.

Hop ud fra flåden
Vil man ned og se med, så er det søndag den 26. september klokken cirka 10.30, at man for første gang kan se tømmerflåden i brug, når fårene kommer ind ved Korskilde. I alt skal der hentes 21 får og 38 lam hjem fra sommergræsning.

Det er Nationalparken Skjoldungernes Land, som har købt tømmerflåden, og når ikke fårelavet skal bruge den, så vil den i sommerhalvåret ligge lige syd for molen i den gamle havn, så børnehaver og skoleklasser kan bruge platformen til at fiske fra, inden de første unger får kastet sig ud i bølgen blå til en gummistøvle fyldt med vand.

Dermed bliver den en del af nationalparkens »Det Blå Klasseværelse«, som får til huse i Jyllinge i det nye kulturhus Fjordglimt.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk