7. maj 2021
Når varmtvandsbassinet på Bernadottegården nedlægges, bør der i stedet opføres et nyt bassin på Specialbørnehavnen Bjerget, som børn med handicap kan bruge, lyder det fra Konservative. Foto: Lars Ahn Pedersen
Når varmtvandsbassinet på Bernadottegården nedlægges, bør der i stedet opføres et nyt bassin på Specialbørnehavnen Bjerget, som børn med handicap kan bruge, lyder det fra Konservative. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Træning i vand er van(d)vittig vigtigt for børn med handicap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Træning i vand er van(d)vittig vigtigt for børn med handicap
Roskilde - 20. april 2021 kl. 19:38
Af Anne F. Murmann, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Roskilde

Som et resultat af beslutningen om, at kommunens aflastningstilbud for børn og unge med handicap i alderen 0-17 skal samles ét sted, samt at der skal bygges permanente lokaler til erstatning for en midlertidig bygning, skal Specialbørnehaven Bjerget nu om- og udbygges.

arrow Læs også: Venter på corona-åbning: Ny svømmehal er klar

Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget (andet).

For med den forestående, og gennemgribende, om- og udbygning af Specialbørnehaven Bjerget bliver der nu mulighed for, at vi i højere grad kan tilbyde børn med handicap adgang til træning i vand. Hvis vi altså tør tænke lidt større. Og det tør vi godt, os Konservative.

Lidt om baggrunden for vores forslag: Med sundheds- og omsorgsudvalgets beslutning om at nedlægge varmtvandsbassinet på Plejecenter Bernadottegården blev en lille gruppe børns eneste mulighed for træning i vand, også nedlagt. Beslutningen var klog. Det gamle bassin var utidssvarende, og det ville koste mange, mange penge at videreføre bassinet i sin nuværende form. Langt størstedelen af de nuværende brugere får flotte nye forhold i det nye Roskildebad.

Men en lille gruppe er blevet overset. Deres mulighed for træning i vand forsvinder. Bassinet havde en lille gruppe af brugere, som kun få nogensinde hører om. Nemlig børn, som har et (eller flere) handicap, og, som på grund af netop dette, kun kan profitere af skærmede tilbud. Et skærmet tilbud betyder, at der er minimal »forstyrrelse« i form af høje lyde, voldsomt lys, og et minimum af andre mennesker. De børn har til stor glæde og udvikling benyttet det nu lukkede bassin.

Vi Konservative ønsker at fremme sundhedstiltag for alle byens borgere. Også dem, som ikke råber op. Et fremtidigt bassin på Specialbørnehaven Bjerget vil muliggøre, at børnegruppen fortsat kan hjælpes, trænes og udbygge deres kompetencer.

Der er naturligvis ikke tale om, at Bernadottegårdens bassin skal (eller kan) implementeres 1:1. Meget mindre kan gøre det, idet et bassin på Specialbørnehaven Bjerget ikke skal tjene flere formål, som det var tilfældet med det gamle bassin i Bernadottegården.

Lad os gøre Specialbørnehaven Bjerget til et endnu bedre sted for børn med handicap!

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk