27. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lærerforening: Ukloge rammebesparelser i Roskildes folkeskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lærerforening: Ukloge rammebesparelser i Roskildes folkeskoler
Roskilde - 23. september 2020 kl. 19:16

Roskilde Lærerforening ser med stor bekymring på de forslåede rammebesparelser i forbindelse med indgåelsen af budget 2021. Besparelserne vil betyde fyringer af dygtige lærere, forringelse af undervisningen for folkeskolens elever og kan især ramme indsatsen for udsatte børn i kommunen.

arrow Læs også: Skoler utrygge ved ny fordeling på specialområdet

I Roskilde bruger vi færre penge per elev end gennemsnittet af landets folkeskoler. Samtidig ligger vi i den bedste tredjedel, hvad afgangskarakterer angår. Vores udgangspunkt er altså, at vi har en god - og ikke en dyr folkeskole i Roskilde.

Vi ved, at coronasituationen også i 2021 vil koste øgede ressourcer til en langt højere grad af fleksibilitet både i forhold til ledelse og planlægning og i forhold til skolens daglig praksis. Set i dette lys giver det ingen mening, at skolerne skal presses økonomisk og på antallet af personaler.

Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde en lav andel af elever, som benytter sig af et specialtilbud. Det betyder ikke, at Roskilde Kommune har færre elever med særlige behov. Det betyder, at flere børn er inkluderet i de almindelige klasser.

Antallet af børn og unge med diagnoser stiger, og lærerne er allerede nu udfordrede i at kunne levere en god undervisning, som tilgodeser både den samlede klasse og de børn, som bør tages særligt hånd om for at kunne nyde godt af undervisningen og af klassens fællesskab. Kortsigtede rammebesparelser på almenområdet hænger ikke sammen med Roskildes ønske om en mere kvalificeret specialundervisning!

Efter nogle konfliktfyldte år på folkeskoleområdet arbejdes der også lokalt i Roskilde på at genopbygge og forstærke den tillid og det gode samarbejde mellemledere og medarbejdere, som er helt afgørende for, at den enkelte skole fungerer godt. Nu lægger politikerne op til, at skolerne selv skal finde besparelserne, og at disse besparelser skal gennemføres på en måde, så borgerne ikke vil opleve serviceforringelser.

Alle ved, det ikke er muligt, og med denne øvelse mener vi, at politikerne lægger ansvaret fra sig og sætter lederne i en situation, hvor de kommer til at skulle presse deres medarbejdere endnu mere, end de er i forvejen. Det er ikke godt for et styrket samarbejde.

Så kære politikere: Pas på vores folkeskoler. Styrk arbejdet for de sårbare børn og unge. Bak op om et stærkere samarbejde og dermed en øget kvalitet på skolerne. Træk rammebesparelserne tilbage!

Kredsstyrelsen i Roskilde Lærerforening

Tina Svarre Hasselager, Karen Asholt Pedersen, Kresten Dahlmand Andersen, Claus Møller Volbehr, Lis Villum Sørensen, Rune Mikael Kent, Phillip Larsen, Christian Pedersen og Anna Bondo Nielsen

arrow Embedsmændene skal finde besparelserne
10. september 2020 kl. 13:04 Opdateret: kl. 12:58
arrow Besparelser over hele linjen skal sikre penge i kassen
26. august 2020 kl. 06:31 Opdateret: kl. 10:14
arrow Lærerformand glæder sig over ny aftale
12. august 2020 kl. 18:01 Opdateret: kl. 14:27
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk