25. september 2020
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvordan går det med solcelleparken - og hvem bestemmer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvordan går det med solcelleparken - og hvem bestemmer?
Roskilde - 01. juli 2020 kl. 14:10
Af Charlotte Lindholm

Lørdag var der møde i Herringløse om den solcellepark, som et par lodsejere gerne vil lave syd for byen sammen med udvikler European Energy. Jeg deltog i mødet og oplevede følgende:

arrow Læs også: Debat: European Energy: Vi inddrager borgerne i Herringløse

Der var ikke nogen dagsorden for mødet. Vi blev mødt med en skitse, som viste, at de to lodsejere Peter Hansen og Lars Tygesen ønskede at placere 70-80 hektar (70-80 fodboldbaner) med solceller syd for Herringløse. Området går fra Oldhøjgård på Hvedstrupvej og cirka 1,5 km parallelt med Hvedstrupvej. Desuden ville man placere et solcelleanlæg i et mindre hjørne af Peter Hansens mark på den nordlige side af Hvedstrupvej. Det blev oplyst, at eventuelle solceller skal placeres mindst 200 meter fra bebyggelse. Det skal bemærkes, at der på mødet, udover Lars Thygesen og Peter Hansen, var yderligere en lodsejer i umiddelbar nærhed af Herringløse, der udtrykte ønske om at sætte solceller på sine marker.

Årsagen til at man vil placere den største del af solcelleparken på den sydlige side og ikke den nordlige side er, at Peter Hansen vil fortsætte med sin produktion af grise, hvilket kræver et vist areal jord. Med dette udgangspunkt ønskede lodsejerne Peter Hansen og Lars Thygesen, at arbejdsgruppen kom med input til solceller placeret på det sydlige areal.

Der deltog cirka 25 borgere fra Herringløse by, Hvedstrup By, Hvedstrupvej, Birkelundsvej, Oldhøjvej og Bøllemosevej, og det var ganske klart, at i hvert fald 20 af borgerne ikke kunne godkende eller vil arbejde med et projekt med 75 hektar solceller på den sydlige del af Hvedstrupvej.

Med baggrund i den nye kommuneplan, der blev vedtaget for kort tid siden, blev det af en borger foreslået, at projektet blev sat på timeout i seks måneder for på den måde at give Roskilde Kommune mulighed for at foretage en undersøgelse af hele kommunen for at finde egnede steder til solcelle-projekter. Deltagerne foreslog, at der på mødet var en afstemning om denne timeout, men det blev afvist af European Energy. Der var dog blandt de fleste af de fremmødte på mødet en positiv indstilling til denne timeout.

Det blev desuden af en borger fremhævet, at dette projekt er i konflikt med både lokalplanen for Herringløse samt den nye kommuneplan. Danmarks Naturfredningsforening har ved flere lejligheder udtrykt modvilje mod placering af en solcellepark i dette område. Disse argumenter blev der ikke lyttet til fra European Energy og lodsejerne, der vælger at fortsætte med projektet uagtet den lokale modstand. European Energy mente ikke, at det er muligt at komme med saglige argumenter, som fritager området for solceller.

European Energy og lodsejerne ønskede en afstemning i Herringløse for at afklare, om borgerne er for eller imod projektet. Flere mødedeltagere mente, at dette kunne give mening, men der var stor uenighed om, hvordan spørgsmål skulle formuleres, hvad formålet med en sådan afstemning var, og endelig hvem der skulle være afsender på en sådan undersøgelse.

European Energy afsluttede denne diskussion med at sige, at de ville sende en afstemning ud, og at arbejdsgruppen ikke ville få nogen indflydelse på spørgsmål i undersøgelsen og heller ikke få adgang til resultatet, som ville blive sendt direkte til kommunen.

Spørgeskemaet vil ifølge European Energy kun blive sendt til borgere i Herringløse By, dvs. at de andre husstande, som ville blive berørt, ikke ville modtage dette og dermed ikke være en del af afstemningen.

Lodsejerne Peter Hansen og Lars Thygesen havde på det første borgermøde tydeligt lovet, at hvis der var lokal modstand mod projektet, så blev det ikke til noget. Dette løfte ville de ikke bekræfte mere.

Det blev foreslået fra forsamlingen, at vi holdt endnu et møde og fik formuleret nogle spørgsmål, som vi sammen kunne sende til afstemning i området. Dette blev afslået af European Energy, som ikke ønskede at holde flere møder, da de ikke mente, at arbejdsgruppen havde den rigtige indstilling til projektet.

I slutningen af mødet forlod begge lodsejere mødet, og mødet blev herefter opløst uden aftale om, hvad der herefter skal ske.

Jeg kan oplyse, at landsbyrådets formand, Christian Gervø, på skrift har oplyst, at der er opbakning til min oplevelse af mødet.

arrow Borgere undrer sig: Hvorfor ikke lave en solcellestrategi
17. juni 2020 kl. 05:09 Opdateret: kl. 13:10
arrow Idémænd bag sol over landsby: Møde gik bedre end forventet
27. januar 2020 kl. 14:46 Opdateret: kl. 12:46
arrow Sol over landsby: Ikke hen over hovederne på de lokale
27. januar 2020 kl. 14:43 Opdateret: kl. 14:43
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk