26. januar 2021
Ombygningen af den gamle højskolebygning er nu så langt, at boligerne skal lejes ud. Den indvendige forvandling er total, men udsigten er heldigvis uforandret. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Ombygningen af den gamle højskolebygning er nu så langt, at boligerne skal lejes ud. Den indvendige forvandling er total, men udsigten er heldigvis uforandret. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Himmelevs borgere bakker IKKE op om fire etagers boligblokke på højskolegrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Himmelevs borgere bakker IKKE op om fire etagers boligblokke på højskolegrunden
Roskilde - 29. november 2020 kl. 10:15
Af Per Foldager, Fjordparken 23B, Himmelev

Roskilde Avis bragte den 25. oktober en artikel om borgermødet den 22. oktober i Roskilde-Hallerne, som giver det indtryk, at naboerne til højskolegrunden i Himmelev bakker op om lokalplan 676, der er sendt i høring. Jeg mener ikke, der blandt borgerne er opbakning til den høje byggeprocent på 34 procent og fire boligblokke på fire etager, som bliver højere end den gamle historiske højskolebygning.

arrow Læs også: Luksuslejligheder giver kø hos mægler

Roskilde Byråd har udtrykt, at den gamle historiske højskolebygning skal fremstå som den markante bygning i landskabet. De fremmødte borgere fremhævede på borgermødet, at med fire etager vil det ikke være tilfældet.

Fakta er at man fra Vigen og fjorden ikke vil se den gamle historiske højskolebygning, som den markante bygning. Den vil være skæmmet af fire hvide boligblokke på størrelse med Kongebakkens boligblokke. Dertil kommer de markante hvide bygninger ned mod fjorden. Borgmester Tomas Breddam fejede det væk og sagde, at set fra Frederiksborgvej vil den gamle historiske højskolebygning fremstå som den markante bygning. Sagen er blot, at det frie udsyn til den gamle højskolebygning ikke er fra Frederiksborgvej, men derimod på længere afstand ude på Roskilde Fjord og fra Vigen.

Beskæmmende
Tomas Breddam gav udtryk for, at det var nødvendigt at indgå kompromisser og at det er vigtigt at skaffe mange nye boliger, der kan sikre gode skatteindtægter. Men Socialdemokraterne ser ud til at være ligeglade med, hvor meget det generer nuværende borgerne i Himmelev. Fremskridt handler tilsyneladende blot om flere indbyggere i Roskilde.

På det første borgermøde om lokalplan 676 den 20. august blev borgerne tromlet af kommunen. Ordstyreren afbrød folk og ville ikke lade folk komme til orde. Desværre så vi på seneste borgermøde lidt den samme tendens, da Jens Børsting (S) ikke ville lade de kritiske røster tale færdig. Det er åbenbart, hvad man kan forvente af et socialdemokratisk flertal. Der er jo ingen grund til at lytte, vi har flertallet og vi har bestemt os.

Nogle vil nok sige, at det er noget, der hører til i et oplyst enevælde. Det er hårde ord, men berettiget, da jeg mener socialdemokraterne i Roskilde er helt galt afmarcheret. Det er beskæmmende, at Socialdemokratiet i Roskilde bruger deres magt på denne måde.

Renovering var mulig
Bygherren har fremlagt, at projektet ikke kan lade sig gøre uden at byggeprocenten hæves til 34 procent. Bygherren påstod også, at det ikke kunne lade sig gøre at renovere højskolen, hvis nuværende krav til byggeri skulle opfyldes. Nedrivning af den gamle højskolebygning blev forkastet af Roskilde Kommune. Bygherren valgte derfor at sælge den gamle højskolebygning til et firma, der er eksperter i at renovere gamle historiske bygninger.

Dette firma har på meget overbevisende vis renoveret bygningen, så den nu fremstår meget flot. Bygherren havde derfor ikke ret i påstanden om, at man ikke kunne renovere den gamle højskolebygning. Man kan derfor med rette stille spørgsmålstegn ved troværdigheden i bygherrens påstand om, at det ikke kan lade sig gøre, at gennemføre projektet med en byggeprocent på 30.

Roskilde Avis giver bygherren æren for at den gamle højskolebygning blev renoveret. Det er ikke hans fortjeneste. Argumentet for at forhøje byggeprocenten har været, at bygherren skulle have råd til at istandsætte den gamle historiske højskolebygning. Frasalget af den gamle historiske højskolebygning betyder også at argumentet for forhøjelse af byggeprocenten til 34 bør frafaldes.

For høj byggeprocent
På det seneste har byrådet løftet sløret for, at der er en ny lokalplan for Frederingsborgvej på vej i høring. Formålet er at bevare den grønne og blå profil på indfaldsvejen langs fjorden. Her er der lagt op til en lav byggeprocent på 25. Det er jo forunderligt, hvordan Socialdemokratiet på den gamle højskolegrund mener at 34 procent bidrager til en grøn og blå profil.

Noget andet er jo også den markante forskel, som jo reelt betyder at boligejerne langs den berørte del af Frederiksborgvej reelt mister fem procent i byggeprocent i henhold til gældende regler i bygningsreglementet. De kan med rette kræve den samme byggeprocent, som socialdemokratiet mener skal gælde for den gamle højskolegrund.

Så hvorfor 34 procent i byggeprocent på den gamle højskolegrund? Man kan få den tanke, at der er urent trav og man meget tidligt i forløbet har lovet for meget til bygherren.

Kære politikere ned med byggeprocenten til 30 procent på den gamle højskolegrund og reducer de fire boligblokke fra fire etager til tre etager, så den gamle højskole bygning fremstår som højeste og mest markante bygning i området.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk