21. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: HK-undren over rådhusfyringer - sker inddragelse af de ansatte kun på papiret?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: HK-undren over rådhusfyringer - sker inddragelse af de ansatte kun på papiret?
Roskilde - 20. april 2019 kl. 16:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har Roskilde byråd nu vedtaget, at politiske løfter bliver sagt ned i tomme tønder og inddragelse af de ansatte sker kun på papiret? Og værdsætter byrådet ikke alle deres ansatte lige højt? Spørgsmålene er mange i disse uger.

arrow Læs også: - Bedst at få overstået rådhusfyringer

I starten af året var det helt anderledes. Mine lokale tillidsvalgte kunne næsten ikke få armene ned af bar glæde, fordi Roskilde byråd proklamerede, at de ville satse på en anderledes budgetproces - med en høj grad af inddragelse. Den politiske opfordring lød: Kom med alle ideer, forslag og input til ændring af arbejdsgange og effektiviseringer. I sidder med fagekspertisen og kan se ting vi ikke kan. Alle input ville blive behandlet med politisk ansvarlighed.

Derfor var forundringen dobbelt, da økonomiudvalget på sit sidste møde, dog uden stemmer fra Enhedslisten, enstemmigt støttede direktionens forslag om, at der med et snuptag skulle fyres minimum 20 administrative ansatte. Denne beslutning blev taget, før medarbejderne havde haft mulighed for at komme med deres inputs. Selv samme politikere havde lovet, de ville tage imod input med kyshånd.

Forundringen blev ikke mindre, da kommunaldirektøren blev citeret for, at der ikke skulle fyres blandt dem, der betjener borgerne, og at kommunen ikke ville gå i stå uden de medarbejdere, der ikke har borgerbetjening. Der er åbenbart lidt langt fra de fine ord og til handling bag ordene. Lover politikerne mere, end de i virkeligheden har tænkt sig at holde?

Med HK-briller på virker det fortsat uklart, hvilke medarbejdere Roskilde kommune har ansat, som ikke bidrager til velfærden for borgerne. Vi ved fra erfaringer, at har man for få HK'ere ansat, kan det give store udfordringer i administrationen. Ineffektiv eller manglende administration koster nemlig dyrt. Bruges de rette fagligheder til rette opgaver i Roskilde Kommune? Eller må eksempelvis pædagoger, lærere, ledere bruge så meget tid på administrativt arbejde, at det er gået ud over deres tid til børn, udsatte borgere med mere.

Byrådet burde se lidt på udviklingen af personaleansættelser over de seneste to år. Og kender I LEON-princippet, som i sin enkelthed går ud på, at opgaver bliver løst på det laveste effektive omkostningsniveau? Det betyder, at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser hele tiden skal have fokus på, om opgaverne bliver udført på det rigtige specialiseringsniveau. Det handler om at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt ved at bruge rette personer til opgaverne. Når medarbejdernes faglighed bliver anvendt og værdsat, skaber det arbejdsglæde og et bedre psykisk arbejdsmiljø.

I Roskilde Kommune er arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø i disse dage under pres. Medarbejderne er urolige for deres job og kede af presseudtalelser om, at deres stilling og funktion ikke giver værdi for borgerne. Besparelser udløser aldrig glæde, men de kan håndteres på mange måder og med forskellige grader af sympati for processen og de involverede. I Roskilde Kommune ses i øjeblikket en yderst uelegant tackling af besparelser og inddragelsen af de ansatte. Det er ikke til gavn for nogle. Så kære politikere, tag nu den dans om inddragelse, som I selv har budt medarbejderne op til.

Michael Rosenberg
Formand HK Kommunal Sjælland

arrow 20 ansatte på rådhus står til fyring for at indfri sparemål
01. april 2019 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:38
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk