27. november 2020
Byrådsmedlem Tuncay Yilmaz (S) har valgt ikkle at gøre alvor af sin trussel om at forlade Socialdemokratiet. Foto: Mie Neel
Byrådsmedlem Tuncay Yilmaz (S) har valgt ikkle at gøre alvor af sin trussel om at forlade Socialdemokratiet. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fik Tuncay Yilmaz sin undskyldning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fik Tuncay Yilmaz sin undskyldning?
Roskilde - 09. november 2020 kl. 18:23

Så faldt der vist ro over det socialdemokratiske byrådsmedlem Tuncay Yilmaz. Efter en snak med borgmester Tomas Breddam på rådhuset mente Tuncay Yilmaz, at han havde fået den »undskyldning« for statsminister Mette Frederiksens facebook-opslag, som han på vegne af hele verdens muslimer havde krav på. Statsministerens alvorlige brøde bestod i, at hun havde skrevet »islamiske terror« i stedet for »islamistiske«.

arrow Læs også: Fik ny formulering: Tuncay bliver i S

Ganske vist bedyrede Tuncay Yilmaz, at han skam godt vidste, hvad statsministeren mente, men alligevel krævede han, at opslaget fra den 3. november blev rettet. Det er det ikke blevet endnu, og det står også hen i det uvisse, hvad det præcis er, borgmesteren har »undersøgt« for Tuncay Yilmaz. Det er nemlig heller ikke lykkedes for TV2-Lorry at få noget svar på, hvorvidt Mette Frederiksens opslag var en fejl.

Tilbage står indtrykket af, at Tuncay Yilmaz ikke har fået noget som helst. Og det skal han heller ikke have.

Vi har allerede sagt én gang, at det ikke ligner noget, at et byrådsmedlem skal gøre sig til smagsdommer og tankepolitik over for sin egen partiformand - og desuden tage sin borgmester og byrådsgruppe som gidsel. At Socialdemokratiets politiske ordfører Gitte Kronbak mener, at der ikke er hold i vores kritik, tager vi helt afslappet. Vi ved godt, at Tuncay Yilmaz er modtageren af budskabet.

Mest forstemmende er det, at Tuncay Yilmaz med sin kritik af landets statsminister sår tvivl om sit eget demokratiske sindelag og en entydig afstandtagen til terror - også selv om han gentager et facebook-opslag, som han dog mest brugte mod statsministeren med en understregning af, at »terror har ingen religion«. Men det har den så bare.

Terroristen i Wien begik sine grufulde handlinger i Islamisk Stats navn. Hvorfor er det så svært er erkende, at terroristen var muslim? Eller må man slet ikke nævne, at han var det? Hvad er der fornærmende ved dette? Hvorfor føler Tuncay Yilmaz sig personligt krænket?

Hvis Anders Behring Breivik havde begået sin massakre i Jesu Kristi navn og nogen derfor med god grund havde omtalt det som »kristen terror«, havde vi taget nøjagtig samme afstand - men vi havde følt os krænkede som mennesker. Ikke som kristne.

Lars Lindskov
Byrådsmedlem og gruppeformand, Det Konservative Folkeparti

Karsten Lorentzen
Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti

arrow Debat: Beskæmmende af Tuncay Yilmaz
05. november 2020 kl. 13:19 Opdateret: kl. 12:29
arrow Byrådsmedlem: Forlader S hvis ikke Mette F undskylder
04. november 2020 kl. 16:17 Opdateret: kl. 11:22
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk