28. november 2020
En 52-årig kvinde trak i juni 2013 sin cykel ad fortovet på Dommervænget i Roskilde forbi en indkørsel, hvor en lastbil bakkede hen over hende. Hun døde dagen efter. Chaufføren blev tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet i retten. Foto: Lars Kimer
En 52-årig kvinde trak i juni 2013 sin cykel ad fortovet på Dommervænget i Roskilde forbi en indkørsel, hvor en lastbil bakkede hen over hende. Hun døde dagen efter. Chaufføren blev tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet i retten. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er det farligt at færdes på Roskildes kommuneveje?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er det farligt at færdes på Roskildes kommuneveje?
Roskilde - 21. oktober 2020 kl. 19:34

Af Jens Børsting (S), formand for plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune

arrow Læs også: Åbent benbrud: Bilist glemte vigepligt

I DAGBLADET Roskilde lørdag den 17. oktober viste en artikel over to sider, hvor veje og gader i Roskilde Kommune havde kostet menneskeliv i perioden 2009-2019. Artiklen var formentlig inspireret af en sag fra det seneste byrådsmøde, hvor Venstres Jette Tjørnelund havde bragt en sag på dagsordenen med argumenter om, at der i nævnte periode var 35 trafikdræbte i Roskilde Kommune.

Tallet af borgere, som er døde på eller ved vejene i Roskilde Kommune i perioden, er sådan set ret korrekt. Men det er ikke korrekt eller rimeligt at bruge disse tal i sammenhæng med ønsket om en revideret trafiksikkerhedsplan, da en sådan plan alene omfatter de veje, Roskilde Kommune administrerer - altså kommunevejene. Det overordnede vejnet i form af hoved- og motorveje, består af statsveje, som administreres og vedligeholdes af staten.

Det er heller ikke rimeligt eller korrekt at bruge disse argumenter til at påstå, at Roskilde Kommune ikke gør noget for trafiksikkerheden. Vi har en trafiksikkerhedsplan, som løber til og med 2020 og alligevel skal revideres og fornys. Planen indeholder gode målsætninger, og der er gennemført en lang række indsatser - alle med det sigte at forbedre færdselssikkerheden.

Men jeg har gennemgået DAGBLADETs 37 hændelser i tiden 2009-2019, som i alt medførte 41 »dødsfald«. Når jeg bruger det udtryk, skyldes det, at 14 af disse hændelser/færdselsuheld skete på statsveje, fem hændelser var dødsfald som følge af sygdom under eller efter kørsel, og de resterende 21 dødsfald i trafikken var reelle færdselsuheld med dødelig udgang, som skete på Roskildes kommuneveje.

En gennemgang - ud fra DAGBLADETs korte redegørelse for hver hændelse/uheld - viser, at de fleste af uheldene ikke ville være undgået gennem de traditionelle foranstaltninger, som kommunen kan iværksætte for at begrænse hastighed, undgå spirituskørsel, skabe større opmærksomhed i trafikken eller øge trygheden ved at færdes i denne. Desværre sker uheldene typisk grundet for høj hastighed, manglende styr på køretøjet, manglende opmærksomhed på vejforløb eller andre trafikanters hensigt og så, desværre, grundet spiritus- eller narkotikapåvirkning.

Og er Roskilde så stukket helt af i forhold til sammenlignelige byer på Sjælland? Det er faktisk ikke tilfældet. Vi er den største kommune på Sjælland uden for København, og vi har rigtig megen pendlertrafik til, fra og igennem kommunen. Og vi er i antallet af alvorlige uheld og konsekvenserne deraf på linje med Slagelse og Køge kommuner, som også er pendlerkommuner med gennemgående motor- og hovedvejstrafik og dermed sammenlignelige.

Men det ændrer jo ikke på, at vi til enhver tid skal arbejde med færdselssikkerhed på alle områder - det være sig gode og sikre veje, cykelstier, fortove, passager, osv. Der skal også arbejdes videre med at sikre de bløde trafikanter såsom gående børn og voksne, cyklister, ældre medborgere, så de ikke uforvarende kommer galt afs ted i trafikken.

Der er nok at tage fat på. Det vil ske i løbet af den kommende tid. Inden længe udkommer Regeringens Nationale Trafiksikkerhedsplan dækkende de næste fire år, og med den som udgangspunkt kommer der gang i at opdatere Roskilde Kommunes trafiksikkerhedsplan, således at vi kan arbejde med trafiksikkerhed på et godt og sikkert datagrundlag for kommunevejene, mens den overordnede plan giver staten redskaber til at øge trafiksikkerheden på det overordnede vejnet.

arrow Topper liste med 41 dræbte: Her har vejene kostet menneskeliv
18. oktober 2020 kl. 07:18 Opdateret: kl. 17:47
arrow Motorcyklister vejer tungt i sort dødsstatistik
17. oktober 2020 kl. 05:02 Opdateret: kl. 20:12
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk