9. marts 2021
Torben Faarborg ser Frivilligcenter Roskildes parkeringsproblemer ved det gamle tinghus i Jernbanegade som endnu et eksempel på, at det halter med planlægningen i kommunen. Foto: Lars Kimer
Torben Faarborg ser Frivilligcenter Roskildes parkeringsproblemer ved det gamle tinghus i Jernbanegade som endnu et eksempel på, at det halter med planlægningen i kommunen. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Der er noget helt galt med den kommunale planlægning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Der er noget helt galt med den kommunale planlægning
Roskilde - 15. januar 2021 kl. 15:20
Af Torben Faarborg, Søndervang 5, Roskilde

Som borger i Roskilde Kommune gennem mere end 50 år, står det mere og mere klart, at der er noget er helt galt med den kommunale forvaltning på mange områder. I DAGBLADET den 2. januar fortæller næstformanden i Frivilligcenteret i Jernbanegade, at der mangler parkeringspladser. Ja, det kan ikke undre nogen.

arrow Læs også: Lokalråd frygter jordkørsel vil føre til flere ulykker på trafikeret skolevej

På utallige borgermøder forud for byggeriet af Slagterigrunden var vi mange naboer, som bemærkede, at planen uden parkeringspladser ville give problemer i bymidten. Derudover fremhævede vi også den tætte bebyggelse og manglende udearealer. Da byggeriet er styret af private samt Boligselskabet, var der ikke megen lydhørhed for indsigelserne. Det blev oplyst, at det begrundes med en delebilordning, som mig bekendt aldrig blev til noget.

Nu ser vi resultatet. Det er da klart, at beboerne har biler. Nogen har måske endda to biler. Mange køber jo større og større biler. Naturligvis, for kommunen kan jo ikke diktere, at indbyggerne ikke må have biler. Når kommunen endelig opfører et parkeringshus, er dette også fejlbehæftet.

Det lader til, at kommunen fortsætter sine fortætningsplaner i nye såvel som gamle boligområder. Det skyldes nok, at man vil tiltrække så mange skatteydere som muligt. Pyt være med tidligere lokal- og kommuneplaners bebyggelsesgrader. Der skal åbenbart stuves så mange mennesker sammen på så lille plads som muligt, koste hvad det vil (selvom priserne for lejlighederne er meget høje).

Udover Musicon, hvor der vil komme endnu flere forringelser i livskvaliteten for nuværende og kommende beboere, har man planer om et stort projekt på Klosterengen (Hamis gamle erhvervsbygninger). Her er det planen at opføre flest mulige boliger på den forholdsvis begrænsede plads. Dette sker ved at ændre bebyggelsesgraderne, ved at sammenlægge vidt forskellige boligområders bebyggelsesgrad, til en dermed samlet set større bebyggelsesgrad for det nye område. Også her er der tale om den samme øvelse som for Slagterigrunden. Private investorer sammen med Boligselskabet. Det vil, som i vores område, påvirke mange faktorer eksempelvis parkering, trafikbelastning, slitage af veje, større støjbelastning m.v.

Der er noget galt i kommunens politiske styring, idet der i disse situationer har politikerne enten ikke hørt om det før (jordpåfyldning i Svogerslev, p-problemer ved Slagteriet), eller også tager politikerne afstand fra nuværende borgeres indsigelser eller advarsler.

Det skyldes vel higen efter større skatteindtægter, som der selvsagt er brug for, med de meget dyre anlægsinvesteringer man har kastet sig ud i f.eks. svømmehalsprojektet m.v.

Kommunens politiske ledelse burde være ærlige og redegøre for, hvorfor man tillader de mange fortætningsbyggerier og andre godkendelser til private entreprenører, som i sidste ende gør livet ringere for kommunens borgere. Vi står jo foran et vigtigt valg i november 2021. Det har man måske glemt?

arrow Politisk undren over jorddeponi: DN siger »I kan intet gøre«
11. januar 2021 kl. 12:23 Opdateret: kl. 12:34
arrow Jord-deponi: Trafikanter skal dele væsentlig vej med 2200 lastbiler
11. januar 2021 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:32
arrow Forvirring om parkering ved ting- og arresthuset
02. januar 2021 kl. 06:58 Opdateret: kl. 15:01
Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk