
I Dansk Folkeparti er vi bekymrede, og vi har sagt det før, sælger vi for meget af Roskilde Sygehus fra? For når vi bygger nyt i Køge, er vi så sikre på, at det der på papiret kan være på det nye universitetssygehus, passer det så også i den virkelig verden? Der er sket mange ændringer i sundhedsvæsenet, siden sygehusplanen blev vedtaget i 2010.
Derfor har Dansk Folkeparti ved mandagens forretningsudvalgsmøde været med til at sikre, at der er reserveret en endnu større buffer af kvadratmeter til sygehusdrift ud over det, der allerede i dag er sat navn på. Det betyder, at der nu er afsat en buffer på 10.000 kvm.
Vi er ikke imod, at vi skal sælge dele af Roskilde Sygehus fra, så Roskilde Kommune kan etablere et sundhedshus - tværtimod, det giver virkelig god mening i tanken om at have et decentralt sundhedsvæsen. Dels fordi vi ved at en stor del af fx praktiserende læger i Roskilde ligger på uhensigtsmæssige lokaliteter.
Roskilde Kommune blev glemt tilbage i 2010, da man vedtog den nye sygehusplan. Vi blev ladt tilbage på perronen med et ambulant sygehus i stedet for et akutsygehus. Derfor skal vi være vakse ved havelågen og sikre, at der er nok plads til et velfungerende sygehuse med plads til masser af sygehusdrift og sengepladser.
Som regionens udvalgsformand for Arbejdsmiljø og Rekruttering kan jeg blot stille konkludere, at det er langt nemmere at rekruttere medarbejdere på Roskilde Sygehus end andre steder i Region Sjælland.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her