25. oktober 2021
Gorm Bruun Hansen foreslår, at Det Gule Palæ på Stændertorvet bliver til et museum for demokratiet, efter Museet for Samtidskunst er flyttet ud. Foto: Anders Ole Olsen
Gorm Bruun Hansen foreslår, at Det Gule Palæ på Stændertorvet bliver til et museum for demokratiet, efter Museet for Samtidskunst er flyttet ud. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Brug Det kongelige Palæ til et demokratimuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Brug Det kongelige Palæ til et demokratimuseum
Roskilde - 29. september 2021 kl. 18:59
Af Gorm Bruun Hansen, Skomagerkrogen 12, Roskilde

Museet for Samtidskunst er flyttet ud af Det kongelige Palæ på Stændertorvet i Roskilde. Så er endeligt chancen for at få brugt denne barokpragtbygning rigtigt.

Det er oplagt at indrette Danmarks Demokratimuseum her!

I perioden 1834-1848 havde De rådgivende Stænderforsamling for Øerne til huse her. Det var en forløber for Folketinget, et meget vigtigt led i overgangen fra Enevælde til Demokrati.

De var kun rådgivende, men her lærte de kommende politikere politik, lærte at debattere og indgå kompromiser, fik indseende med statshusholdningen, herunder finanserne, og fik diskuteret den fremtidige styreform. De fleste dominerende politikere bag grundloven og i den første periode af demokratiet trådte deres barnesko her. Forsamlingen i Roskilde var af uvurderlig betydning.

Forsamlingen havde mødesal i hovedbygningens østre del på 1. sal. I dag er der udstillingsrum, som overhovedet ikke passer til bygningen. Men datidens førende arkitekt Jørgen Hansen Koch havde indrettet en meget smuk sal og desuden foretaget nyindretninger af kontorer og boliger i hele komplekset. Vi har hans tegninger. Det ville være fantastisk, hvis man kunne genskabe denne sal.

I denne smukke bygning kunne indrettes et særdeles relevant museum for Danmarks demokrati: optakten, udviklingen, situationen i dag. Man kunne belyse og diskutere demokratiudviklingen både i Danmark og uden for landets grænser. Der er i sandhed mange aspekter og også nogle truende tendenser! Her kunne også være debatter og nye interaktive museumsteknologier. Vi har i Danmark ikke et museum dedikeret til dette uhyre centrale samfundsemne. I 2008 fik Danmark en demokratikanon, hvis angivelige formål var at den demokratiske dannelse. De rådgivende Stænderforsamlinger er endda med i denne kanon.

Museet kunne også belyse Palæets historie og evt. Roskilde i stænderforsamlingens periode. Palæet blev bygget i 1730'erne af arkitekten Laurits de Thura for Christian den 6. Han ønskede en erstatning for det gamle palæ, der i virkeligheden blot var den middelalderlige bispegård, som kongen havde eksproprieret i forbindelse med reformationen. Laurits de Thura byggede efter ordre et billigt kongeligt palæ, men et meget smukt barokt anlæg. Han fik også ordre til at genbruge så meget som muligt og være færdig på et halvt år - det lykkedes! Palæet var og forblev et administrativt center for Roskilde Len samt et slags hotel for kongen og hans følge, når de rejste rundt i deres land.

Under Napoleons krigene fik palæet en dramatisk periode som hovedkvarter først for den engelske besættelseshær under general Wellington i 1807, derefter for den fransk-spanske hjælpestyrke 1807-1814, hvorunder det i palægården kom til et mytteri fra de spanske soldater, da de opdagede, at Spanien modsatte sig Napoleons styre.

Efter Stænderforsamlingstiden fik Palæet nye funktioner: som bolig for mange forskellige, bl.a. Holger Drachmann, pigeskole, offentlige kontorer, bispebolig, stiftskontor og kunstmuseum.

Nu er chancen der for at forene en oplagt bygning med et oplagt formål.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk