19. oktober 2021
Unknown-4
gallery icon

Se billedserie

Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cyklist alvorligt skadet: Påkørt bagfra af knallert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cyklist alvorligt skadet: Påkørt bagfra af knallert
Opdateret 27. september 2021 kl. 10:43
Roskilde - 27. september 2021 kl. 06:06
Af Joe Kniesek

Opdateret: En 75-årig kvinde fra Roskilde kom alvorligt til skade i et færdselsuheld, der skete søndag klokken 13.19 på Køgevej.
Kvinden kørte på cykelstien mod nord, dvs. i retning ind mod byen, da hun umiddelbart før ringvejskrydset blev overhalet bagfra af en lille knallert, der blev ført af en 60-årig mand, ligeledes fra Roskilde.
I overhalingen kom cyklen og knallerten så tæt på hinanden, at cyklens styr blev ramt, så kvinden væltede og slog hovedet mod en kantsten. Selvom hun havde cykelhjelm på, kom hun til skade og blev bragt til behandling på sygehuset i ambulance, hvor hun blev indlagt med alvorligt hovedtraume.

arrow Læs også: Politikere på to hjul fik udpeget farlige steder

En politipatrulje testede den 60-årige knallertfører med narko- og alkometeret, som viste, at han havde en promille over det tilladte. Han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, som vil vise, om den 60-årige havde andre ulovlige stoffer i blodet.
En tilkaldte bilinspektør undersøgte uheldsstedet, og knallerten er indbragt til nærmere undersøgelse på grund af mistanke om, at den er konstruktivt ændret til at kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t.

Efter afhøring af knallertkøreren har anklagemyndigheden ikke fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han er derfor løsladt, men vil høre mere i sagen, når blodprøveresultaterne er klar.
Politiet har endnu ikke kunnet afhøre den 75-årige cyklist, men søger vidner til uheldet.

arrow El-cyklist blev indlagt efter højresvingsuheld
09. august 2021 kl. 17:12 Opdateret: kl. 13:48
arrow Ulykke: Hovedet i asfalten uden cykelhjelm
29. juli 2021 kl. 13:32 Opdateret: kl. 14:14
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk