18. september 2020
Himmelev Gymnasium har lige nu hjemsendt en klasse, fordi en elev er smittet med coronavirus. Foto: Lars Ahn Pedersen
Himmelev Gymnasium har lige nu hjemsendt en klasse, fordi en elev er smittet med coronavirus. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronatilfælde har sendt flere gymnasieklasser hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronatilfælde har sendt flere gymnasieklasser hjem
Roskilde - 15. september 2020 kl. 12:18
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smittespredning i samfundet rammer også ungdomsuddannelserne i Roskilde, hvor flere klasser er blevet sendt hjem for nylig.

arrow Læs også: Smitteudbrud: 18 klasser sendt hjem fra skole

- Vi har en klasse derhjemme, som fik at vide søndag, at de ikke kunne komme, fordi en i klassen er testet positiv. Det var det første tilfælde på skolen, siger Henrik Nevers, rektor på Roskilde Gymnasium.

Styrelsen for Patientsikkerhed har afklaret elevens nære kontakter, som har ført til, at nogle få elever mere er sendt hjem, fordi de har siddet ved siden af den smittede i mere end 15 minutter. Det fører ikke til hjemsendelse af de elevers klasser, da risikoen er begrænset, og styrelsen ikke anbefaler hjemsendelser i de ydre led.

Et spørgsmål om tid

Også på Himmelev Gymnasium er en klasse sendt hjem for tiden. De fik besked lørdag, og rektor Johnny Vinkel forventer at have klassen tilbage torsdag. Et valghold i idræt med elever fra flere klasser er også sendt hjem efter opsporingen af den smittede elevs kontakter, inden vedkommende satte sig selv i karantæne i onsdags for at blive testet.

Den generelle udvikling taget i betragtning kommer det ikke bag på rektoren, at smitten også ramte Himmelev Gymnasium.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om tid, og det kom så i weekenden, siger Johnny Vinkel.

Hvad med fritiden?

Han oplever, at dagligdagen kører fornuftigt, og at eleverne overholder retningslinjerne, men smittetilfældet bliver benyttet til at præcisere afstandskravene og sætte ekstra klistermærker på gulvene. Det er sværere at kontrollere, hvad de unge gør uden for skolen, selvom rektoren skriver til eleverne, at retningslinjerne også gælder i fritiden.

Det samme er rektoren på Roskilde Gymnasium inde på.

- Når det kommer tæt på, giver det anledning til, at man er endnu mere på vagt. Noget af det, jeg kan være bekymret for, er, hvad eleverne gør i fritiden med fester og forsamlinger på kryds og tværs af klasserne. Det anbefaler vi, at man ikke gør, siger Henrik Nevers, som også opfordrer forældrene til de 1100 elever til at tale med de unge om det.

Roskilde Tekniske Skole har haft fire smittefælde, heraf en på htx. Skolen har været heldig med, at de smittede ikke har været i skole, hvor de har kunnet sprede virussen. Foto: Kristian Jørgensen

Propfyldte busser

På Roskilde Tekniske Skole Østrup ser direktør Jesper Østrup lidt af et paradoks i, hvordan de 3000 elever agerer på og uden for skolen.

- Så længe de er her, tager de det alvorligt. Problemet er, når de tager i byen om aftenen. Det er lidt grelt at kigge på alt det, vi har gjort, og når de så har fri, går de ud og tager bussen, som er propfuld, siger Jesper Østrup.

Roskilde Tekniske Skole har i alt haft fire smittetilfælde, hvoraf det seneste er kommet i dag, men da eleven ikke har været på skolen, er klassen ikke sendt hjem, men de er blevet orienteret. Den 8. og 10. september blev to klasser sendt hjem, mens man fik undersøgt situationen, men i begge tilfælde viste det sig også, at der ikke var behov for teste. Det hele er klappet af med sundhedsmyndighederne.

På Roskilde Katedralskole er der ingen hjemsendte klasser. Gymnasiet var i juni det første i Roskilde til at hjemsende elever.

arrow Gymnasier skal betale hvis de kræver mundbind
21. august 2020 kl. 16:24 Opdateret: kl. 16:24
arrow Krav om mundbind på katedralskole
10. august 2020 kl. 19:14 Opdateret: kl. 19:14
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk