17. oktober 2021
For andet år i træk må Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup nøjes med at skue ud over en tom festivalplads, der stadig venter på at få lov at holde festival nummer 50. Foto: Jens Wollesen
For andet år i træk må Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup nøjes med at skue ud over en tom festivalplads, der stadig venter på at få lov at holde festival nummer 50. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona stak en ordentlig kæp i festivalhjulet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Corona stak en ordentlig kæp i festivalhjulet
Opdateret 29. september 2021 kl. 13:19
Roskilde - 10. august 2021 kl. 17:24
Af Lars Ahn Pedersen

»Hvad laver I så resten af året?« Det er et spørgsmål, som Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup og de øvrige ansatte i festivalorganisationen ofte får, og svaret er: »Der laver vi festival.«

arrow Læs også: Festivalernes historie: Fra ungdomsfænomen til allemandseje

Selv om Roskilde Festival kun varer en uge, ligger der et kæmpe arbejde bag, som holder cirka 65 medarbejdere beskæftiget på fuld tid eller deltid året rundt, mens antallet vokser til 30.000 medarbejdere under selve festivalen.

- Vi bruger mellem halvandet og to år på at arrangere en festival. Det bygger meget på rutine og viden, men vi starter som udgangspunkt med en bar mark hvert år, hvor det kun er placeringen af Orange Scene og enkelte bygninger, der er givet på forhånd. Ellers kan vi tegne kortet om, som vi vil. Man kan sammenligne det med at bygge en by med faciliteter, så det er ikke bare en campingplads, vi sætter op, siger Signe Lopdrup, som har været en del af festival-organisationen siden 2012 og blev direktør i 2016.

Musikprogrammet er lige så lang tid undervejs. De største navne bookes først, mens de nye navne er lettere at booke tæt på festivalen, så normalt kan man ikke bare hente et nyt hovednavn ind fra højre i tilfælde af en aflysning. Det er dog sket, for eksempel i 2014, hvor Jack White afløste Drake, som meldte afbud med kort varsel på grund af sygdom.

Mø er et eksempel på en kunstner, som har taget turen fra Roskilde Festivals campingscene til Orange Scene. Hun var et af hovednavnene i 2019, som er den seneste Roskilde Festival, der er blevet holdt. Foto: Thomas Olsen

Publikum er kernen

Roskilde Festival er dog ikke kun musik, men også andre kunstformer, og så har de seneste år vist, hvor stor en rolle festivalgæsterne spiller. Det stod klart under sommerens minifestival Summer Days, hvor man savnede stemningen fra campingområderne, fordi publikum tog hjem efter koncerterne.

- Deltagerne er med til at skabe Roskilde Festival. De løfter en kolossal opgave med de forskellige camps, der skaber en helt unik by med deres mange fester. Det er en fantastisk oplevelse at gå rundt derude. De er kernen i Roskilde Festival og gør, at vi ikke kan kopieres, siger festivaldirektøren.

Det tager under en måned at bygge hele festivalområdet op, og den korte periode skyldes, at der lige skal afvikles et dyrskue først på Dyrskuepladsen, før festivalen kan komme til. Når festivalen er overstået, skal det hele tages ned igen, men det mest tidskrævende er oprydningen, der strækker sig over et par måneder, fordi intet må efterlades.

- På det tidspunkt er vi allerede i gang med at planlægge næste års festival, så der er hele tiden gang i festivalhjulet, som vi kalder det, siger Signe Lopdrup.

Livet på campingområdet er en lige så stor del af Roskilde Festival som musikken på scenerne. Og der er altid gang i den - også i de år, hvor vejret ikke er med publikum. Foto: Thomas Olsen

To store udfordringer

Men i 2020 - året hvor Roskilde Festival skulle have fejret festival nummer 50 - blev der stukket en ordentlig kæp i det hjul i form af en pandemi, der også endte med at forhindre en festival i 2021.

- Det er rigtig svært for en organisation som vores ikke at lave festival. Corona har gjort det tydeligt, hvor meget vi lever af at mødes med hinanden, og det kan møder på Teams ikke erstatte. Det har løftet os igennem at mærke, hvor meget vi betyder for folk, siger Signe Lopdrup.

To år uden Roskilde Festival har efterladt arrangørerne med et par store udfordringer. Den ene er, at den festival, der var planlagt til 2020 og siden til 2021, ikke længere kan bruges, fordi musikprogrammet er blevet uaktuelt.

Den anden er, at 94 procent af deltagerne har valgt at overføre deres billet fra de aflyste festivaler, så festivalen i 2022 nærmest er udsolgt på forhånd. Det er selvfølgelig positivt set ud fra et økonomisk synspunkt, men det betyder, at en masse andre ikke kommer på festival foreløbig.

- Vi har to årgange, som har misset festivalen, og det er de samme årgange, der er blevet ramt af krisen. Vi skal sikre en måde, så vi kan imødekomme deres behov, for man lærer at gå på festival sammen med andre, siger Signe Lopdrup om de unge, der har deres første festivaloplevelse sammen med deres efterskole eller gymnasieklasse og måske ellers ikke ville være kommet på Roskilde.

Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup under koncertrækken Summer Days, som blev holdt på Dyrskuepladsen i stedet for den aflyste festival fra 24-27. juni og 1.-4. juli. Foto: Jens Wollesen

Enestående engagement

Roskilde Festival har med årene udviklet sig til at lave andet end festival, og det kom organisationen til gode under coronakrisen. Festivalen stod blandt andet for at opbygge et testcenter i Parken og leverede rådgivning og logistikløsninger til institutioner, der skulle tilpasse sig en ny virkelighed med afstandskrav og rengøring.

- Det betød, at vi bevarede vores omsætning, men ikke vores indtjening. Det gav os noget at lave og gjorde os dygtigere, og vi følte, at vi bidrog med noget meningsfuldt, siger Signe Lopdrup.

Det er heller ikke uvæsentligt, at Roskilde Festival tidligere har været igennem store kriser - ulykken i 2000 og regnvejrsårene 1991 og 2007 - og har overlevet dem.

- Vores hemmelighed er, at vi er en begivenhed, der er løftet af et lokalt engagement. Når du står stærkt i, hvor du kommer fra, har du modet til at flyve højt, og det er derfor, vi har kunnet rejse os igen og igen og igen. Når jeg er ude for at holde foredrag, siger jeg, at jeg aldrig har mødt et engagement som det, der er i Roskilde, siger Signe Lopdrup.

De aflyste festivaler i 2020 og 2021 har ifølge Roskilde Festivals direktør Signe Lopdrup været med til at understrege, hvor meget festivalerne betyder for folk. Foto: Jens Wollesen

arrow Summer Days giver Roskilde Festival appetit på mere
05. juli 2021 kl. 12:45 Opdateret: kl. 10:42
arrow Billeder: Festivalstemning på sidste Summer Day
04. juli 2021 kl. 18:31 Opdateret: kl. 18:31
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk