27. november 2020
Det er stadig planen at gennemføre Lysfesten i Roskilde i januar 2021, men det bliver over en uge i stedet for en enkelt aften, og der bliver uden det traditionelle optog, der plejer at samle mange mennesker. Foto: Per Christensen
Det er stadig planen at gennemføre Lysfesten i Roskilde i januar 2021, men det bliver over en uge i stedet for en enkelt aften, og der bliver uden det traditionelle optog, der plejer at samle mange mennesker. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona får Lysfesten til at vare en uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona får Lysfesten til at vare en uge

´

Roskilde - 21. november 2020 kl. 18:34
Af Lars Ahn Pedersen

Arrangørerne af den årlige Lysfest i Roskilde har været i tænkeboks for at finde ud af, hvordan den kan gennemføres med de gældende corona-restriktioner. De er kommet frem til, at der bliver en Lysfest i januar 2021, men frem for at holde den en enkelt aften vil den i stedet strække sig over en uge.

arrow Læs også: Billeder fra Lysfesten: Dansende organer i gaden

Lysfesten har tidligere været holdt en fredag aften og har samlet op mod 10.000 mennesker i Roskildes bymidte, hvor især lysoptoget har været et tilløbsstykke. Optoget er sat på pause indtil videre, men der vil være en masse andre lysende events fra mandag den 25. januar frem til fredag den 29. januar.

Lysfest 2021 begynder bogstavelig talt med, at lyset tændes den 25. januar klokken 16 langs med det fysiske kulturstrøg, der løber parallelt med gågaden fra Roskilde Domkirke og Byens Hus, forbi Roskilde Museum, Roskilde Kloster og ned til Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.

To lysinstallationer vil markere hver sin indgang til Kulturstrøget. Fra shippingfirmaet Transoceans terrasse på Stændertorvet vil installationen »Viften« stråle ud over torvet, Byens Hus og ud i Verdensrummet.

I den anden ende vil området omkring biblioteket blive oplyst af den Tycho Brahe-inspirerede installation »Lysekko«. Det er to professionelle installationskunstner-kollektiver, henholdsvis Båll&Brand og Tokyo Blue, der står for værkerne.

Kulturinstitutionerne vil lyse op alle aftener mellem klokken 16 og 22 den 25.-29. januar. Lyset på domkirken blive slukket og erstattet af lamper inde i kirken, så de store, gamle vinduer gør det røde monument til et lysende skrin.

Udendørs kan man se kreative lyssætninger, som byens skolebørn kreerer på workshops i samarbejde med de lokale kunstnere Sif Jessen Hymøller, Kristine Hymøller og Roskilde Kulturskole.

Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum arrangerer byvandringer med historier om byens vægtere og hjemsøgte steder, og Roskilde Handel arbejder på at holde Open by Night som afslutning på Lysfesten fredag den 29. januar. De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast.

- I stedet for at aflyse en stor og glædelig begivenhed for byens borgere, spreder vi Lysfesten ud til en uge og undgår dermed en større samling af mennesker. Ved at vi lyssætter over flere dage, kan folk selv vælge, i hvilket tidsrum de vil gå en aftentur og nyde lysinstallationerne, siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.

De otte kulturinstitutioner bag lysfesten er Roskilde Domkirke, Museet for Samtidskunst, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens hus, Roskilde Kloster, Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn, Algade 31

arrow Lysfest holder flyttedag
18. januar 2020 kl. 10:45 Opdateret: kl. 17:46
arrow Se billederne: Fuld blus på lysfesten
02. november 2018 kl. 19:42 Opdateret: kl. 19:42
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk