3. juni 2020
Roskilde Kommunes krisestab mødes jævnligt, da situationen omkring coronavirus hele tiden ændrer sig. Borgmester Tomas Breddams (S) fokus er at gøre, som der bliver sagt fra de centrale myndigheder. Foto: Peter Andersen
Roskilde Kommunes krisestab mødes jævnligt, da situationen omkring coronavirus hele tiden ændrer sig. Borgmester Tomas Breddams (S) fokus er at gøre, som der bliver sagt fra de centrale myndigheder. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona: Brug for alle kommunalt ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona: Brug for alle kommunalt ansatte
Opdateret 12. marts 2020 kl. 10:54
Roskilde - 12. marts 2020 kl. 10:52
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er dejligt betrygget i, at nogen arbejder benhårdt på at opnå det, statsministeren meldte ud i aftes, siger Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), efter torsdag morgens møde i kommunens krisestab, der jævligt samles for at få overblik over situationen omkring coronavirus.

Lige nu får kommunen rigtig mange spørgsmål fra bekymrede borgere uden at kunne svare på dem.

- Der opstår rigtig mange spørgsmål hos folk, og vi kan ikke nå at svare dem alle sammen lige nu, så man må have tålmodighed, men vi arbejder på at få information ud i alle kanaler. Både til forældrene på Aula, til dagtilbuddene, de ældre og deres pårørende og så videre. Vi ved godt, der er mange spørgsmål, men folk må regne med, at der går en rum tid, før de får svar. Vores hovedfokus er på, at vi får beskyttet de ældre og svage borgere, så de ikke bliver smittet, siger Tomas Breddam.

Brug for alle

Kommunen har brug for mange mennesker til at dække centrale funktioner og får også brug for at kalde folk ind. Skoler og børnepasning bliver lukket fra på mandag, men det betyder ikke, at nogle af kommunens medarbejdere kan holde fri.

- Alle kommunens ansatte har en opgave, og den skal løses bedst muligt. Det ser ud som, at vi får brug for alle, og så er der nogen, der heldigvis kan arbejde hjemmefra og være med til at begrænse smitten. Skolelærere kan for eksempel være med til at undervise børnene på forskellig vis, når de er derhjemme, og på samme måde i andre funktioner, siger Tomas Breddam, som på nuværende tidspunkt ikke kan sige mere om, hvordan det kommer til at hænge sammen.

Lyt efter

Skoler og daginstitutioner har åbent i dag og i morgen, indtil de lukker og et nødberedskab er på plads i næste uge. Statsministeren har opfordret til allerede nu at holde børn hjemme så vidt som muligt, og uden at have tal på det, er borgmesterens indtryk, at folk generelt retter sig efter de anvisninger, der kommer fra regeringen og Sundhedsstyrelsen kommer med.

Det er også det, kommunen gør.
- Vi gør, som vi får besked på, og de beskeder ændrer sig hele tiden, og det vil de blive ved med. Så det at lytte til de beskeder og efterleve dem er at de mest centrale elementer i, hvordan vi kommer videre, for vi kan ikke som enkeltindivider gøre det, der skal til for at undgå, at den smitte eksploderer, siger Tomas Breddam.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk