28. september 2020
Charlotte Flandrup åbnede i oktober Chase Cocktailbar på Hestetorvet. Den åbner igen næste lørdag, men i første omgang som café med servering på torvet. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Flandrup åbnede i oktober Chase Cocktailbar på Hestetorvet. Den åbner igen næste lørdag, men i første omgang som café med servering på torvet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cocktailbaren åbner som café med udeservering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cocktailbaren åbner som café med udeservering
Roskilde - 13. maj 2020 kl. 15:22
Af Kristian Jørgensen

Når det i næste uge igen bliver tilladt at gå på café og værtshus, vender Chase Cocktailbar på Hestetorvet også tilbage.

arrow Læs også: SF vil vente med åbning af natteliv til september

Dog først om lørdagen, for cocktailbaren omstiller sig til café med udeservering på Hestetorvet. Indehaver Charlotte Flandrup vil have tid til at gøre det rigtig hyggeligt, så personalet er indkaldt fra mandag til at indrette pladsen.

- Det bliver fantastisk. Det jeg glæder mig mest til at præsentere en ny ting i Roskilde med det område, vi får på Hestetorvet, siger hun.

Chase har ud over cocktails også lette anretninger, kaffe og andre drikkevarer, der kan serveres i det nye format. Men på madfronten kommer der noget helt nyt til, som Charlotte Flandrup ikke er klar til at løfte sløret for endnu.

- Det er noget helt nyt, der ikke er i Roskilde, siger hun hemmelighedsfuldt.

Billede

To heste

Det er første gang, Chase forsøger sig med udeservering, efter cocktailbaren åbnede i oktober. Det udendørs område er 162 kvadratmeter stort, så med de nye afstandskrav bliver der plads til en del gæster, men de vil også have mulighed for at sidde indendøre. Endnu mangler dog de endelige retningslinjer fra myndighederne.

- Natklubben kommer til at vente, til vi får »go« fra regeringen, men for mig handler det lige nu om, at jeg skal have præsenteret et helt nyt sted for Roskilde på Hestetorvet, der har ligget lidt dødt, siger hun.

Charlotte Flandrup beskriver det nye område på Hestetorvet som afslappet og lidt sydlandsk. Hun ser en stor fordel i, at hun nu har caféen som en ekstra dimension oven i cocktailbaren, når den også kan vende rigtigt tilbage om aftenen og natten.

- Min fordel er, at jeg kan har de forskellige koncepter i løbet af dagen. Det bliver en opgave at skulle vende fra café til natklub, men det er en udfordring, jeg glæder mig til at tage op. Det er ikke en bekymring for mig, siger Charlotte Flandrup.

Mere nede på jorden

Hun føler sig indtil videre ikke hårdt økonomisk ramt af coronakrisen, da Chase er godt dækket ind af hjælpepakkerne. Derimod er hun bare glad for nu at komme med i fase to af genåbningen, så Chase har hele sommeren foran sig.

Det er ganske vist stadig en ubekendt faktor, i hvilken grad gæsterne vil vende tilbage til nattelivet, når det kan genåbne.

- Jeg tror, den største udfordring er at gøre folk trygge i forhold til, at vi skal lade være med at være tætte på hinanden. Fordelen er, at vi har udeområdet, så folk kan sætte sig der. Jeg tror, det bliver en helt anden måde at gå i byen på, men jeg er sikker på, vi nok skal få det løst. Det bliver noget helt nede på jorden noget, siger Charlotte Flandrup.

Hun kan også bygge sin optimisme på, at det siden starten i oktober er gået Chase Cocktailbar godt.

- Vi har fået en helt utrolig flot modtagelse fra folk. Jeg tror, det hænger sammen med, at det er et nyt koncept og en aldersgruppe, der godt kan lide at komme ud, men det behøver ikke være så diskotektsagtigt. Jeg kan se, at mange af de samme gæster kommer igen, og det bekræfter mig i, at det er det, Roskilde har haft brug for.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER

Der vil stadig være cocktails på menuen,
når Chase åbner i dagtimerne, men et
nyt madkoncept er også på vej.
Foto: Jens Wollesen


arrow EL vil have vurdering af risiko ved åbning af natteliv
03. august 2020 kl. 08:43 Opdateret: kl. 08:44
arrow Cocktailbar bringer Pride til Roskilde
02. august 2020 kl. 15:09 Opdateret: kl. 16:32
arrow Ikke alle natklubber er lige vilde med genåbning
31. juli 2020 kl. 12:08 Opdateret: kl. 11:51
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk