

Se billedserie
Antallet af overnatninger på Roskilde Camping i 2016 var 60.000 - mere end dobbelt så mange som i 2012.
Fremgangen skyldes især den modernisering af pladsen, som op til den ny sæson, der lige er begyndt er kommet yderligere nogle skridt videre.
I løbet af vinteren har hele den gamle lejrchef-bolig været skrællet ned til skelettet, og er blevet forvandlet til to dobbeltværelser, hvor alt tilsyneladende er luksus - fra det store badeværelse til udsigten, der ganske enkelt ikke fås bedre. Tilmed er der udgang fra værelserne direkte til terrassen, der vender mod syd, mod fjorden og mod domkirken.
I den modsatte ende af bygningen finder man det nye fælleskøkken, som er så langt fra sin forgænger, som man næsten kan forestille sig. Den tidligere tv-stue, der var møbleret med gamle skolemøbler, er blevet inddraget i køkkenet, som i sin ny udgave næsten er som klippet ud af et boligmagasin.
I den ene side er der nu komfurer med keramiske kogeplader og med moderne emhætter over hver eneste af dem. I den anden side er der tilsvarende seks køkkenvaske med god plads omkring sig til afsætning. Og længere nede i lokalet er der god plads til at spise og hygge sig ved bordene, hvorfra der også er udsigt, og hvor man sidder behageligt i skalstole, man sagtens kunne ønske sig at have derhjemme.
- Jeg synes, vi er sluppet ganske godt fra det. Jeg har i hvert fald ikke selv set en tilsvarende standard andre steder, siger William Christiansen, der sammen med Janni Rhod er forpagterpar på femte år.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde - på papir eller som e-avis
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her