4. august 2021
Maglekilde Maskinfabrik fremstillede smør-centrifuger, som gjorde det muligt at fremstille og eksportere store mængder smør.
gallery icon

Se billedserie

Maglekilde Maskinfabrik fremstillede smør-centrifuger, som gjorde det muligt at fremstille og eksportere store mængder smør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byvandring til Roskildes første industri-firmaer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byvandring til Roskildes første industri-firmaer
Roskilde - 18. juli 2021 kl. 07:05

Byvandringen onsdag den 21. juli bliver en rundtur gennem Roskildes tidlige industri, der opstod lige vest for domkirken.

Her gav den vandrige Maglekilde kraft til flere vandmøller på den stejle skråning ned mod fjorden. Møllerne drev Roskildes første industrivirksomheder, hvor man i 1800-tallet bl.a. fremstillede tekstiler og papir. Alt det fortæller journalist Henrik Denman om på denne tur.

Senere blev vandmøllerne erstattet af dampmaskiner, som gav en større og mere stabil drivkraft til maskinerne.

På Maglekilde Maskinfabrik, der var grundlagt i 1867, stod en af landets første dampmaskiner. Her fremstillede man den kontinuerlige mælkecentrifge til fabrikation af smør i industriel skala på de mange nye andelsmejerier. Det var et af de teknologiske fremskridt, der skabte opsvinget i dansk landbrug og den store eksport til England.

Under rundturen fortæller Denman om fabrikkens historie og de farverige personer, der var med til at præge virksomheden.

Brød til by og land
Fra Maglekildebakken går turen til Havnevej, hvor Roskilde Fællesbageri i mange år havde sin store brødfabrik.

Den blev oprettet i 1890'erne som en kooperativ virksomhed, der skulle sikre billigt brød til byens arbejdere og omegnens landbo-befolkning. Fællesbageriet blev en stor arbejdsplads, der bl.a. leverede brød til de mange FDB-butikker.

En miljø-klage i 1980'erne betød, at fabrikken måtte lukke, så der i stedet blev opført et stort kontorbyggeri på grunden ved Havnevej. Fællesbageriet fortsatte som et ejendomsselskab, der nu har en række større bygninger med butikker og boliger i det centrale Roskilde.

Byvandringen slutter ved det gamle gasværk, der blev taget i brug i 1863 og gjorde Roskilde til en moderne by med gaslygter i gaderne og kogegas til private køkkener.

Byvandringen starter kl. 19. Mødested er ved Kildehuset på Lille Maglekildestræde.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk