16. oktober 2021
Gorm Bruun Hansen kom med mange oplysninger under turen rundt om domkirken.
gallery icon

Se billedserie

Gorm Bruun Hansen kom med mange oplysninger under turen rundt om domkirken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byvandring om domkirken og: 1.000 års arkitektur i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byvandring om domkirken og: 1.000 års arkitektur i Roskilde
Opdateret 29. juli 2021 kl. 11:25
Roskilde - 29. juli 2021 kl. 11:14
Af Foto: Kim Rasmussen

Domkirken med dens kongelige kapeller og de omkringliggende bygninger repræsenterer hele 1.000 års arkitektur-historie med de mange forskellige stilarter, der har været i alle disse år. Derfor er det en enestående samling af bygnings-historie på ét sted.

arrow Læs også: Byvandringer er et kæmpe tilløbsstykke

Sådan lød temaet for byvandringen onsdag med formanden for Historisk Samfund, Gorm Bruun Hansen, som gennem mange år tillige var lærer på gymansiet ved Domkirkepladsen. Han kom med en både omhyggelig og ganske grundig indføring i aftenens emne.

Interessen for at kende sin lokale historie er større end nogensinde, og godt 200 mennesker var mødt frem på en smuk sommeraften, hvor regnen var så venlig at holde sig væk.

- Vi står på et historisk sted. Konger og kirke skabte Roskilde, enten med udgangspunkt her på bakken med kilderne eller nede ved havnen, indledte han.

Flugten fra blodgildet
Domkirken kom i 1995 på FN-organisationen UNESCO's liste over verdens kulturarv, som et af de allerførste steder i landet.

Begrundelsen var ikke de kongelige kapeller, sådan som nogle tror. Men derimod at bygningen er et enestående eksempel på en gotisk katedral i Nordeuropa, lavet i røde teglsten.

Flere af Roskildes biskopper havde studeret i Paris og set den nye imponerende gotiske byggestil i Nordfrankrig. Sådan en ville de også have derhjemme.

Gorm Bruun fortalte, at der oprindelig var en kirkegård, som var omgivet af en stor mur - bl.a. for at holde grise og vilde dyr væk, så de ikke rodede med de døde.

I denne mur var der mod syd en port, som biskop Absalon og den sårede kong Valdemar kæmpede sig ud gennem, da de i 1167 flygtede fra 'blodgildet i Roskilde'. Dette foregik i kongsgården, som lå på stedet, hvor katedralskolens gamle rektorbolig nu er lige vest for domkirken.

Uddannelse af præster
Gorm Bruun Hansen forklarede også, hvorfor 'Amtet' (Roskilde Gymnasium) - den gamle katedralskole - ligger lige ved siden af domkirken.

- Da Danmark blev kristent, skulle de tidligere hedninge holdes i ørerne af præster rundt om i hele landet. Derfor kom udvalgte drenge til at lære at læse, skrive og synge - plus latin. Så var de klar til den opgave.

Blandt nabohusene nævnte han også Duebrødre Hospital, der senere blev centralforvaltning i kommunen og nu er blevet til Byens (forsamlings-)Hus. Begge disse bygninger er eksempler på den historicistiske stil, der i anden del af 1800-tallet blandede elementer fra flere tidligere epokers stilarter.

Det ældste kapel
Derefter startede den gamle historielærer sin gennemgang af kapellerne på turen rundt om kirken. Det første er Christian den 1.'s kapel, opført midt i 1400-tallet i sengotisk stil, og det blev indledningen til de øvrige tilbygninger.

Så kom han til det næste på sydsiden, som er Frederik den 5's klassicistiske kapel, inspireret af byggestilen i oldtidens Rom. Her kom efterhånden mange af eftertidens konger og dronninger til at ligge, til og med den sidste enevældige konge Christian den 8., som også havde nået af være konge i Norge en kort tid.

På den fortsatte tur rundt om kirken kom Gorm Bruun også til Christian den 4.'s flotte kapel i nederlandsk renæssance - samme stil som på Børsen og Rosenborg Slot.

Det sidste egentlige kapel er Glücksborgernes Kapel, der startede med Christian den 9., som kom fra en fjern sidegren, efter at den gamle Oldenborg-slægt uddøde med Frederik den 7.

Til allersidst kommer Frederik den 9. og Dronning Ingrids kapel, som den gamle sømand valgte at placere udenfor kirken med udsigt over fjorden. Her har datteren Margrethe dog ikke ønsket at ligge, så et nyt kapel er nu indrettet til hende inde i kirken.

Buen efter Absalon
Lige øst for domkirken ligger det gule kongelige palæ, der er opført i 1700-tallet, så kongen havde et ordentligt sted at overnatte på sine ture rundt i landet.

Arkitekten Thurah opførte her et af landets forholdsvis få velbevarede byggerier i barokstil, præget af symmetri. Denne spejlvending omkring en midtakse, kan besøgende stadig opleve, når man går ind ad porten fra Stændertorvet.

På det sted, hvor palæets vestfløj med kunstudstillinger nu ligger, var tidligere den gamle bispegård fra Middelalderen. Den blev revet ned for at give plads til det nye palæ - men den gamle overgang til domkirken blev bevaret. Absalons-buen kaldes den, selv om den berømte Roskilde-bisp for længst var død, da den blev opført i frådsten fra den nærliggende Maglekilde.

På sin rundtur præsenterede Gorm Bruun Hansen med sin store viden utroligt mange oplysninger og navne.

Personligt kunne jeg dog godt have tænkt mig at høre, hvorfor man i det hele taget kunne bygge denne fantastiske domkirke, der kostede så meget, at det har svaret til nationalproduktet gennem flere år. Den var ikke gået i dag, hvis sådan et byggeri skulle være bevilget i Folketinget, byrådet eller regionsrådet.

tk

arrow Halime til byvandringen: - Nu ved I mere om moskeen
15. juli 2021 kl. 06:32 Opdateret: kl. 22:40
arrow Boghandler-sønnen fra Roskilde blev berømt børnelæge
30. maj 2021 kl. 05:45 Opdateret: kl. 19:21
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk