28. september 2020
Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre og tidligere borgmesterkandidat, fylder 50 år i dag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre og tidligere borgmesterkandidat, fylder 50 år i dag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem tog åren i den anden hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem tog åren i den anden hånd
Roskilde - 05. august 2020 kl. 12:01
Af Lars Ahn Pedersen

Om få måneder er det to år siden, at Bent Jørgensen overraskede de fleste ved at meddele, at han stoppede som gruppeformand for Venstre i Roskilde byråd og trak sig som partiets spidskandidat. Det kom efter et kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet fik absolut flertal i byrådet takket være et kanonvalg til Joy Mogensen, og efter næsten otte år som Venstres førstemand mente Bent Jørgensen, at der skulle nye kræfter til.

arrow Læs også: V: Stå fast på krav til grusgravning

- Jeg syntes, det var passende i forhold til, hvor lang tid der var til næste valg og for at give den nye spidskandidat mulighed for at markere sig, siger Bent Jørgensen, som i dag, onsdag den 5. august, fylder 50 år.

Han sidder fortsat i byrådet og er stadig formand for beskæftigelses- og socialudvalget - en post han har haft siden 2014. Til gengæld kan han godt mærke, at han har fået mere tid til familien, efter at han har overladt hvervet som gruppeformand og spidskandidat til Jette Tjørnelund.

Fik nyt job
Noget andet, som Bent Jørgensen fik tid til, var et nyt job. For lidt over et år siden tiltrådte han stillingen som sekretariatsleder i Dansk Forening for Rosport. Som ivrig roer kender han selv til sporten, mens han fra sit arbejde som konsulent i LOF er vant til at have med frivillige at gøre, og hans politiske virke har givet ham stor erfaring med den idrætspolitiske del.

- Jeg synes, det har været et godt match, så jeg har ikke fortrudt, at jeg skiftede, siger han.

Et specielt år
Som alle andre har Bent Jørgensen haft et specielt forår, ikke kun arbejdsmæssigt, men også på det politiske område.

- Alt blev sat på pausen i rosporten fra klubniveau helt op til OL. Det har været et zigzagløb i takt med, at myndighedernes udmeldinger ændrede sig, siger han.

Som byrådsmedlem har han skullet vænne sig til, at det pludselig ikke længere var muligt at tage ud og møde borgerne eller sine politiske kolleger, fordi alle møder blev holdt på nettet.

- Virussen har gennemsyret alting, og det værste er, at den stadig ikke er væk, men kan vende tilbage, siger han.

Ser frem til valget
Bent Jørgensen håber på en anden form for comeback til Venstre, når der i 2021 er kommunalvalg.

- Jeg håber virkelig, vi kan komme tilbage til det brede, solidt funderede samarbejde i byrådet, som jeg også synes, jeg kan se takter til. Den store udfordring er kommunens økonomi, og det giver en lidt anden ramme til valgkampen end tidligere, hvor der var penge nok. Jeg håber dog, at byrådet får ryddet op efter sig selv, siger han.

Bent Jørgensen regner med at genopstille til byrådet, da han stadig føler, at han har noget at bidrage med. Og hvis han bliver genvalgt, vil han være blandt de mest erfarne byrådsmedlemmer, fordi han har været med siden 2002.

- Det er lidt mærkeligt at tænke på, for jeg synes kun, det er et splitsekund siden, jeg var en af de nye, siger han.

arrow Venstre med ny formand og ny spidskandidat
29. marts 2019 kl. 15:09 Opdateret: kl. 18:11
arrow Venstre-formand går af
27. oktober 2018 kl. 18:10 Opdateret: kl. 19:21
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk