20. juni 2021
Foto: Kristian Jørgensen
Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet: Her er de seks nye socialdemokrater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet: Her er de seks nye socialdemokrater
Roskilde - 22. november 2017 kl. 17:42
Af Britt Nielsen og Lars Kimer

Fordi Socialdemokratiet er gået frem, betyder det også, at byrådsgruppen får nogle helt nye medlemmer. Faktisk bliver der seks nye socialdemokratiske ansigter i byrådet. De er:

Jette Bachmann Henning fra Roskilde, Gitte Kronbak Nielsen fra Roskilde, Henning Sørensen fra Viby, Camilla Vilby-Mokvist fra Roskilde, Jens Børsting fra Roskilde og Pierre Kary fra Svogerslev.

Henning Sørensen fra Viby er kommet ind som det 31. medlem af byrådet, og han bliver glædeligt overrasket, da han får at vide, at han er valgt ind.

- Det er fantastisk. Jeg har det ret godt lige nu, siger Henning Sørensen, som selv havde vurderet, at han ville ende lige på kanten i forhold til at blive valgt ind.

- Og der var mange gode kandidater, påpeger han og fortæller, at han er ret åben for, hvilke områder han skal arbejde med de næste fire år.

Han er lydhør overfor gode råd fra de mere erfarne byrødder.

Camilla Vilby-Mokvist fra Roskilde har aldrig prøvet at stille op til en kommunalvalg før, og hun fortæller, at det har været meget specielt at se sig selv hænge i lygtepælene.

- Men det har også været sjovt, når naboer og børn på vejen fortalte, at de havde set mig, siger hun og fortæller, at det er en forløsning at komme ind i byrådet.

Det har nemlig været hårdt arbejde at føre valgkamp, men det har også været sjovt.

Camilla Vilby-Mokvist er indvolveret i Roskilde Forældre Organisation, og derfor vil hun gerne arbejde med børne- og skoleområdet i den kommende valgperiode.

- Og med udvikling af både byen og erhvervslivet, siger Camilla Vilby-Mokvist.

Jens Børsting vil gerne bringe de oplevelser han har fra et langt liv i politiet med ind i byrådet.

- Jeg opleve et stigende problem med vores svageste borgere. De ulykkelige skæbner skal vi have gjort en ekstra indsats for, for vores samfund skal simpelthen have råd til det, siger han.

Jens Børsting havde selv en fornemmelse af, at han kom ind.

- Jeg havde en fornemmelse af, at det trak i den retning, siger han.

Pierre Kary fra Svogerslev kom ind som nummer 19 af alle.

- Nu glæder jeg mig til at finde ud af hvad jeg skal arbejde med. Det skal vi lige have talt os tilrette om i gruppen, men jeg vil rigtig gerne have nogle flere ældreboliger og så skal vi altså have set grundigt på vores uddannelsessystem, siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk