25. september 2021
Bube forfølger drømmen om at blive professionel cheftræner på Færøerne - men prisen er, at hun må efterlade mand og datter i Roskilde.
Bube forfølger drømmen om at blive professionel cheftræner på Færøerne - men prisen er, at hun må efterlade mand og datter i Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bye bye Bube: Håndbold-legende bliver cheftræner på Færøerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bye bye Bube: Håndbold-legende bliver cheftræner på Færøerne
Opdateret 17. maj 2021 kl. 09:21
Roskilde - 17. maj 2021 kl. 09:16
Af Tomas Skov

Ljubica Hansen lyder navnet. Men den 48-årige lærer på Fjordskolen Hedevang i Gundsømagle og håndboldtræner i Roskilde Håndbold er bedre kendt under kælenavnet Bube. Hun blev makedonsk mester med Kometal Skopje adskillige gange, og hun har spillet på Makedoniens håndboldlandshold i en årrække, hvilket førte hende til både EM og VM, herunder i 1997, hvor Makedonien slog Danmark.

- Det var samme år, jeg flyttede til Danmark, fortæller Bube.

Den ambitiøse håndboldspiller forlod sit hjemland for at dyrke sin sport i Horsens. Siden skiftede hun til Esbjerg, og i 2000 slog hun sig ned i Roskilde, hvor hun spillede indtil afslutningen af sin aktive karriere i 2003.

Bube kom til Danmark med en universitetsgrad i idræt, men da den ikke kunne konverteres til brug i Danmark, besluttede hun i stedet at læse til lærer. Siden 2010 har Bube arbejdet som lærer, først på produktionsskolen i Kamstrup, og senere på Fjordskolen Hedevang, hvor hun stadig er ansat.

Et sjældent opkald

Inden længe skal Bube imidlertid til at bruge sin tid på noget helt andet, for midt i april blev den rutinerede håndboldtræner kontaktet af den ambitiøse, færøske håndboldklub Stif. Tilbuddet lød på et år som cheftræner for det bedste damehold i klubben. Herudover skal Bube agere hjælpetræner i de yngre rækker.

- Man skal gøre det, man kan, og som man brænder for. Så det var ikke svært for mig at sige ja. De har jo ikke kvantiteten som i Danmark, så jeg er nødt til at arbejde med kvaliteten. Det er en enorm chance for at bevise, hvor meget jeg kan, og jeg glæder mig helt vildt, siger Bube, der rejser til Thorshavn allerede i august med henblik på at starte 1. september.

Farvel til familien

Bube får stillet et lille hus i byen Strendur nær hovedstaden til sin rådighed. Men bag sig i Roskilde kommer hun til at efterlade både manden Lasse og deres 13-årige datter Flora, så det er ikke kun glæde og forventning, der fylder i den kommende cheftræner.

- Det er min største frygt, at jeg ikke skal se min datter. Men det koster på mange områder i livet at forfølge sine mål. Sportsfolk må indstille sig på et nomadisk liv, og prisen er stor, så det er med en stor klump i maven, at jeg forlader sit barn, siger hun.

Langt hjemmefra

Bube har skrevet kontrakt for et år med mulighed for forlængelse, så hun er nødt til arbejde med, hvordan savnet til familien kan gøres mindre.

- Det var egentlig ikke så svært at flytte alene fra Makedonien, men det er bare noget helt andet at forlade sin mand og datter for en længere periode. Men muligheden for at mindske savnet er til stede. Det tager to timer i fly, så det giver mig styrke. Vi prøver at se på, hvordan det kan bidrage positivt i vores lille familie, siger Bube.

Tiden var nu

Hun er dog ikke i tvivl om, at den svære beslutning trods alt er den rigtige.

- Tiden var nu. Og lad os se, hvad der sker - der kan godt være flere plusser end minusser i det samlede regnskab. Jeg er topmotiveret som med alt andet i mit liv, og jeg har aldrig stået som cheftræner i en klub, hvor jeg skal tage alle beslutninger selv. Heldigvis har jeg mange gode mennesker omkring mig i håndboldmiljøet, som jeg kan kontakte og trække på, siger Bube.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk