25. juni 2019
Roskilde Bueskytteklub har mistet en stor del af sine buer og pile ved et indbrud. Foto: Johnny Gudmand
Roskilde Bueskytteklub har mistet en stor del af sine buer og pile ved et indbrud. Foto: Johnny Gudmand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bueskytter plyndret: Masser af buer og pile stjålet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bueskytter plyndret: Masser af buer og pile stjålet
Opdateret 20. maj 2019 kl. 12:02
Roskilde - 20. maj 2019 kl. 11:54
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 1. april flyttede Roskilde Bueskytteklub ud til deres udendørstræningsområde på Lille Holbækvej. Her er udstyret sikret i en container, men det forhindrede ikke mindst to tyve i at løbe med buer og pile.

Et sted mellem torsdag klokken 16 og lørdag klokken 11.30 er hængelåsen til containeren blevet fjernet. Der er blevet stjålet 20 buer af mærket Recurve RBK72 og 120 sorte pile af mærket Easton Inspire.

Billige buer

Formand for Roskilde Bueskytteklub Anders Møller ærgrer sig naturligvis over indbruddet, som ikke helt giver mening for ham.

Han forklarer, at årsagen til, at det udelukkende er buer og pile, som er blevet stjålet, er, at resten af udstyret i containeren er store og uhåndterbare ting.

- Og de har været til fods. De har tabt en streng fra en bue på den vej, som vi tænker, er flugtvejen, siger Anders Møller og fortæller, at der har minimum været et par stykker om tyveriet.

Pilene kan være i en indkøbspose, men buerne vejer et par kilo stykket.

- Det, der forvirrer mig, er, at der er tale om relativt billige buer. Og de er brugte, så gensalgsværdien er beskeden. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil være interessante for andre end en bueskytteklub, siger Anders Møller og fortæller, at via Facebook har klubben advaret andre bueskytteklubber, hvis de får tilbudt en bunke buer og pile.

Giver ingen mening

I begyndelsen af maj var der indbrud i en bueskytteklub på Lolland, så Anders Møller har tænkt, om der er nogen, som er på vej rundt for at stjæle udstyr.

- Men til hvilken nytte overgår min forstand, siger Anders Møller og oplyser, at klubben har udstyr fra deres indendørstræning, som de kan klare sig nødtøftigt indtil videre.

Men de skal ud at købe buer og pile for 25-30.000 kroner, hvilket vil dræne klubbens opsparing en del.

Det bliver leveringstiden, som bestemmer, hvornår klubben er helt tilbage igen.

Anders Møller forsikrer, at containeren har fået en ny og bedre hængelås.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk