17. november 2018
Foto: Lars Kimer
Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brun lykke: Ragnarock har endelig fået sit ja

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brun lykke: Ragnarock har endelig fået sit ja
Roskilde - 17. august 2018 kl. 12:55
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skulle ikke tro, at det er så svært, men det har taget museumskoncernen ROMU næsten to år at få ja til at opstillet et af de efterhånden velkendte brune turistskilte langs med Holbækmotorvejen.

Men nu er det endelig lykkedes at få et ja.

Det bliver bare ikke ved den foretrukne afkørsel ved Køgevej. Her er der nemlig allerede fuldt booket med både domkirken og Vikingeskibsmuseet.

Normalt må der kun stå ét turistskilt per afkørsel, men er det ene til en Verdenskulturarv-attraktion, som domkirken, så må der gives dispensation til yderligere ét.

- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få tilladelse til et turistskilt til Ragnarock ved motorvejen. Vi tror jo ikke, at folk kaster bilen ind og køre på museum, så snart de ser skiltet til Ragnarock, men det er en rigtig fin eksponering af os, og det viser endnu et tilbud til dem, der besøger Roskilde, siger Nikolaj Lindegaard Helms fra ROMU.

Skiltet forventes at komme op i løbet af efteråret mellem Køgevej og afkørslen til Københavnsvej.

Det er dog kun i den ene retning, at Ragnarock nu snart kan blive set af bilisterne. I retning mod Holbæk er der fortsat ingen afgørelse på, hvor skiltet må stå.

- Vi kommer nok relativt langt ind mod København for at finde et sted. Vi har fået nej til afkørslen til Ringstedvej. Vejdirektoratet afviste placeringen af trafiksikkerhedsmæssige årsager, siger Nikolaj Lindegaard Helms.

Det er ROMU selv, der må betale for opsætningen af turistskiltet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk