20. juni 2021
Lars-Christian Brask har valgkontor på spisebordet hjemme i villaen med udsigt over Roskilde Fjord. Han har de sidste tre år ført valgkamp for at komme i Folketinget, og han gør kun det ene forsøg. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Lars-Christian Brask har valgkontor på spisebordet hjemme i villaen med udsigt over Roskilde Fjord. Han har de sidste tre år ført valgkamp for at komme i Folketinget, og han gør kun det ene forsøg. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brask: - Jeg har kysset samtlige frøer på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Brask: - Jeg har kysset samtlige frøer på Sjælland
Roskilde - 02. juni 2019 kl. 14:40
Af Kristian Jørgensen

Lars-Christian Brask er PÅ. Energiniveauet er tårnhøjt, mens han over halvanden time fortæller om sine holdninger og ambitioner hen over valgmateriale, kalendre og mobiltelefoner i stuen hjemme på Frederiksborgvej i Roskilde, som for tiden er blevet omdannet til valgkampskontor.

arrow Læs også: S: Udelukket med plads til LA i økonomiudvalget

Venstre-manden har ført valgkamp i tre år og har accelereret den fra 8. januar, hvor der var en fornemmelse af, at valget kunne være lige oppe over.

- Jeg har kysset samtlige frøer på Sjælland, siger Lars-Christian Brask.

Hans ansigt er et af dem, man ser allermest i Roskilde, hvad enten det er på busser, plakater, bannere ved landevejene, i aviser og på nettet. Finansmanden har med andre ord brugt en del af sine egne penge på at føre valgkamp.

- Jeg går ikke ned på ikke at have forsøgt, så jeg har brugt de ressourcer, jeg mener er relevant. Hvis du virkelig vil det, gør du også, hvad der skal til inden for den formåen, du har, siger Lars-Christian Brask.

Han vurderer selv, at han står i et tæt ræs om Venstres femte mandat på Sjælland, hvor alle hans konkurrenter i forvejen sidder i Folketinget.

Han har budgetteret med at slå mindst én af dem, men efter at have satset så meget på at blive valgt, har han ikke tænkt sig at gøre det en gang til, hvis ikke det bliver fra en position i Folketinget.

- Jeg stiller kun op én gang. Hvis ikke jeg kommer ind denne gang, stiller jeg ikke op igen. Det er nu eller aldrig. I tre år har jeg fortalt alt og alle, hvad jeg står for, så hvis der ikke er tillid til mig, så skal jeg ikke ind i Folketinget. Hvis det lykkes, er det perfekt, og hvis ikke det lykkes, har jeg mange jobtilbud, siger Lars-Christian Brask, der regner med at fortsætte med nogle af sine mange bestyrelsesposter, hvis han bliver valgt ind.

Netop erfaringen fra den internationale banktop og formandsposten i talrige bestyrelser i det danske erhvervsliv er central del af, hvad Lars-Christian Brask vil bringe ind i Folketinget, hvor han ikke kan få øje på andre, der har skabt lige så mange arbejdspladser, som han har.

- Jeg giver tilbage til det samfund, jeg har været så priviligeret at vokse op i, og hvor jeg synes, vi kan gøre nogle ting en smule bedre, siger han.

Mærkesagerne er blandt andet økologi, integration, uddannelse og infrastruktur, men når han udbreder sine synspunkter, handler det alt sammen i sidste ende om at styrke økonomien. For eksempel er økologi et umættet marked, og derfor skal Danmark udnytte sin førerposition på verdensmarkedet.

Lars-Christian Brask ser sin tilgang i modsætning til de mange politikere, der lover og lover og lover, mens udgifterne hober sig op, og der i fremtiden bliver færre til at betale gildet.

- Vi bliver nødt til at tænke i, hvordan vi gør kagen større. Ellers har vi færre penge, end vi forbruger, siger han.

Hans egen motivation for at gå ind i politik var blandt andet, at han blev harm over at blive lovet noget af politikere, som ikke en gang var til at få fat på efter valget. Troværdighed og tilgængelighed er derfor personlige egenskaber, han selv vil leve op til.

Men selvom Lars-Christian Brask ser sig som en politiker, der kan sætte sig igennem og få taletid, har driftige politikere har løbet panden mod en mur af politiske rævekager og partidisciplinens snærende bånd. Han har dog ikke tænkt sig at stemme imod sine egne principper.

- Hvis ikke jeg kan forsvare det, kan jeg heller ikke stemme for det, bare fordi det er partilinjen. Hvis ikke jeg kan leve op til det, er jeg selv med til at skabe politikerlede. Så hvis jeg kommer ud for noget, der er imod min grundholdning, så stemmer jeg imod partiet, siger Lars-Christian Brask.

På den anden side er han varm fortaler for brede forlig. I sin bog »Sig det som det er - og gør noget ved det«, der udkom 6. marts, anbefaler han en SV-regering. Et par uger senere begyndte Lars Løkke Rasmussen samtalerne til den, hvor han selv lancerer samme projekt.

- Jeg siger ikke, det var mig, der var skyld i det, men det er bare sjovt, siger Lars-Christian Brask.

Han var som ung medlem af Konservativ Ungdom, og da han flyttede til London i 1990, blev han medlem af de britiske konservative, men partiskiftet kom, da han vendte hjem til Danmark i 2005.

- Da jeg forlod Danmark, var det Schlüter, der styrede med myndig og dygtig hånd. Da jeg kom hjem, kiggede jeg på Bendt Bendtsen og tænkte, at der kunne jeg ikke se mig selv. Så var der Anders Fogh Rasmussen, der var skarp, klar og havde en retning. Hvis han lovede folk noget, var det også det, han kæmpede for, siger Lars-Christian Brask, der efter syv år i partiet tog imod en opfordring til selv at stille op »hvis han var så klog«.

Ved byrådsvalget i 2013 blev han valgt med fjerdeflest stemmer af alle, og det gentog sig i 2017. Han har hele tiden haft Folketinget i kikkerten, men hvis det lykkes, regner han med at blive i byrådet, som har trænet ham i at forstå systemet, og hvordan man handler politisk i modsætning til at være bestyrelsesformand, hvor han er vant at udstikke en retning, som alle følger.

Lars-Christian Brask håber selvfølgelig på flertal til Venstre, men han kan også godt se en fordel i at sidde i opposition og lære det politiske spil på Christiansborg. På den lange bane ser han ikke selv nogen øvre grænse for, hvor højt han kan stile.

- Jeg har ambitionerne, og så må vi se, hvad talentet rækker til, siger han.

arrow Venstre sprængt: Brask går til Liberal Alliance
01. november 2019 kl. 08:37 Opdateret: kl. 08:37
arrow Tid til at skrue ned for idiotknappen
26. februar 2019 kl. 14:27 Opdateret: kl. 13:39
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk