22. september 2019
Lars-Christian Brask tilbød at købe FC Roskilde i december, men blev afvist. Foto: Kim Rasmussen
Lars-Christian Brask tilbød at købe FC Roskilde i december, men blev afvist. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brask: - Bo Tue sagde nej til fire mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brask: - Bo Tue sagde nej til fire mio. kr.
Roskilde - 26. marts 2019 kl. 13:46
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag eftermiddag kan det være slut med professionel fodbold i FC Roskilde. Det sker, hvis ikke den indsatte ejer, Carsten Salomonsson, finder de 3,5 mio. kr., der skal til for at redde klubben og sikre driften.

FC Roskildes problemer kunne være undgået, hvis klubbens reelle ejer, Bo Tue Knudsen, havde solgt selskabet til erhvervsmanden, lokalpolitikeren og folketingskandidaten Lars-Christian Brask.

Tilbage i december tilbød han præcis fire millioner og en krone for FC Roskilde A/S til Bo Tue Knudsen, men blev mødt med en kold skulder og en kommentar om, at de aldrig havde mødtes eller forhandlet.

Det blev Lars-Christian Brask så træt af, at han trak sit tilbud tilbage og lukkede ned for købsinteressen.

De fire mio. kr. var, ifølge Brask, Bo Tues minimumspris for selskabet, og den symbolske krone var for spillerrettigheder m.m.

- FC Roskilde og Bo Tue fik chancen i december. Der havde jeg tid, men nu kører jeg folketingsvalg-kampagne, og tiden er løbet fra det nu. Jeg tilbød Bo Tue fire millioner og en krone, og så var der også penge til at dække et driftsunderskud i 2019 på fem-seks mio. kr. Min gruppe og jeg var klar, og det er vanvittigt, at vi står her nu. Vi skulle ikke ud med fremstrakte hænder og bede om penge, som man er nu. Vi var på plads, så vi kunne blive bæredygtige i 2019 og også i 2020, siger Brask i dag tre måneder efter.

- Der var en mening med, at det ikke lykkedes dengang, og sådan er det. Livet går videre, og jeg står altså ikke og skal eje en fodboldklub. Det kunne have været sjovt, og det kunne det også være blevet, da jeg var formand for bestyrelsen i 63 dage. Vi var godt på vej på kort tid, men vi nåede ikke at få noget godkendt på et bestyrelsesmøde, for der havde Bo slagtet mig forinden.

I efteråret 2015 blev Brask indsat som bestyrelsesformand i FC Roskilde A/S, men sad kun i stolen i to måneder og et par dage. 63 i alt.

I dag observerer Lars-Christian Brask FC Roskilde udefra.

- Jeg ønsker det bedste for FC Roskilde og at byen har en eliteklub, men jeg synes, at håndteringen af klubben og hele denne situation er amatøragtig. Det, at man (Carsten Salomonsson, red.) kommer ind og annoncerer sig selv som køber, når man reelt ikke er det, stiller man nogle forventninger i udsigt, man ikke kan indfri, siger Lars-Christian Brask om manøvren med, at Salomonsson fik »overdraget« aktierne af Bo Tue og dermed skulle redde FCR.

Den overdragelse skete torsdag den 7. marts.

- Der var man reelt ud over håbløsheds-tidspunktet, men når man så bagefter står med hatten i hånden i byen og ikke selv har pengene og ikke juridisk ejer selskabet, så bliver det mudret og uklart. Det er altså amatøragtigt, og jeg ved godt, jeg er farvet, når jeg siger sådan, siger Lars-Christian Brask.

»Håbløsheds-tidspunktet« indtræffer i det øjeblik, der ikke er flere penge i kassen i en virksomhed.

- FC Roskilde er ikke på nye hænder, for det er bundet op på en masse betingelser, før det vil ske. FC Roskilde havde - og har - ikke likviditeten, og har man ikke den, så er man insolvent. Er man insolvent, så skal man stoppe med at drive forretning. Gør man det alligevel, så bliver man erstatningsansvarlig, lyder det fra Brask.

- Hvis man så udgiver sig for at være ny ejer, så påtager man sig en del af det ansvar. Det giver jo falske forventninger, at man udadtil siger, man er ejer, når man ikke er det. Jeg hader dårlige og halve løsninger, som det her er udtryk for, og jeg er ikke til den slags sjusk. Tingene skal være ordentlige og redelige, siger Brask og lægger til om fodboldens kvaler i byen:

- Man tager altså ikke bare til Roskilde og redder en fodboldklub. Folk står ikke klar med pengene i hånden - og ingen vågner jo op om morgenen og tænker: »Hmm, jeg kan da lige afsætte en mio. kr. til en fodboldklub«, når man hellere går til opera, rockkoncerter og meget andet. Sådan er verden her, og med den usikkerhed, der er i FC Roskilde, står folk altså ikke klar til at hjælpe, siger Brask.

Torsdag er absolut sidste deadline for FC Roskildes ledelse, hvis klubben og selskabet ikke skal erklæres konkurs.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk