1. august 2021
Branden, som den så ud inde fra Folkeparken. Foto: Presse-fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

Branden, som den så ud inde fra Folkeparken. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brand er en mavepuster til Materielgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brand er en mavepuster til Materielgården
Roskilde - 11. marts 2020 kl. 12:48
Af Steen Østbjerg

Normalt er Materielgårdens satellit i Sankt Agnes arbejdsplads for 15 medarbejdere, men der går et stykke tid, før de er tilbage.

arrow Læs også: Materielgården siger farvel til diesel

Stedet ligger i ruiner efter branden tirsdag aften.

- Medarbejderne mødte ind her til morgen, hvor vi fik en snak, og de er alle chokerede. »Det er jo næsten lige som et hjem,« var der en af dem, der sagde til mig. En af dem har været der i 37 år, så det er store følelser, der er på spil, siger Materielgårdens leder, Carsten Leth, som selv kom til stede, mens flammerne endnu hærgede bygningerne.

- Det ligger jo fantastisk, og det er et skønt sted, så det er noget af en mavepuster for os. Og det skal genopbygges, selvfølgelig, og det tager vi fat på så hurtigt som muligt, siger Carsten Leth.

I første omgang var fokus dog på medarbejderne og på at få den daglige drift op at køre igen. Det er medarbejderne - trods den voldsomme oplevelse - helt indstillet på.

- De har mistet al deres arbejdstøj, som brændte, så i dag skal de ud og ekviperes. Så får de en fridag i morgen, og så er vi forhåbentlig klar til almindelig drift igen fredag, så ingen kunder kommer til at mærke noget, siger Carsten Leth.

Anlægget i Sankt Agnes rummede mødelokaler, omklædningsfaciliteter og garageanlæg. Med hensyn til personalet rykkes det midlertidigt til Navervej, hvor der midlertidigt bliver opstillet mandskabscontainere. Navervej bliver således det fysiske udgangspunkt, når de »hjemløse« medarbejdere fra Sankt Agnes-afdelingen skal på arbejde i de kommende måneder.

Med hensyn til materiellet regner Carsten Leth også med, at Materielgården som helhed er i stand til at klare sig igennem, uden at det går ud over driften.

- Heldigvis er det meste af det materiel, der er gået til, småmaskiner,, som kan fås fra dag til dag. Men vi har fem køretøjer, som er udbrændt, og dem skal vi ud at leje. Vi har nedsat en stab på fire, der arbejder på at få det hele op at køre igen, og driftsmæssigt regner vi med at køre normalt i igen fra fredag, siger Carsten Leth.

arrow Billeder og video: Voldsom brand hærger
10. marts 2020 kl. 20:28 Opdateret: kl. 21:10
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk