10. juli 2020
Regeringen vil oprette en ny styrelse, der skal sikre, at Danmark har nok værnemidler til fremtidige epidemier, og den bør ligge i Roskilde, hvis det står til borgmester Tomas Breddam (S). Foto: Kim Rasmussen
Regeringen vil oprette en ny styrelse, der skal sikre, at Danmark har nok værnemidler til fremtidige epidemier, og den bør ligge i Roskilde, hvis det står til borgmester Tomas Breddam (S). Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester vil have ny corona-styrelse til Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester vil have ny corona-styrelse til Roskilde
Roskilde - 26. maj 2020 kl. 17:22
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statsminister Mette Frederiksen meldte den 12. maj ud, at der skal oprettes en ny styrelse, som skal styrke Danmarks indsats mod coronavirus og fremtidige epidemier. Styrelsen skal sikre bedre forsyning af værnemidler, og at Danmark har den testkapacitet, der skal til for at være på forkant af en epidemi. Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), ser Roskilde som en ideel mulighed for en placering af en sådan styrelse, og han har også en særdeles stationsnær placering klar.

arrow Læs også: Heino Knudsen er varm på ny styrelse

- Vores sygehus står lige om lidt med en overkapacitet af lokaler på grund af den sygehusstruktur, der blev besluttet. Jeg ser det som en oplagt mulighed, at en ny styrelse kunne placeres der. Jeg tror ikke, du finder en arbejdsplads mere centralt placeret på Sjælland, siger borgmesteren.

Gode transportmuligheder

I forhold til transport er der da også tog lige til døren fra både København, Holbæk, Ringsted og Køge, Læg dertil en s-bus lige ved døren, hvis man hellere vil mod Greve/Hundige eller Hillerød.

- Det er naturligt, at vi som den store by på Sjælland, klos op ad hovedstaden, viser flaget på sådan en opgave. Roskilde kan sagtens løse den opgave, og bor man i Region Hovedstaden, så er Roskilde jo ikke langt ude på landet. Så er det en pendlertur, man sagtens kan klare. Vi har jo tusindvis af borgere, som tager turen den modsatte vej hver dag for at finde de mange arbejdspladser, der er placeret i hovedstaden, siger han.

Statslige arbejdspladser

Formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), var den anden dag ude med en melding om, at den nye styrelse burde ligge i Region Sjælland. Sjælland er den region i landet med færrest statslige arbejdspladser per indbygger, og for at skabe et land i balance burde styrelsen ligge i Region Sjælland, mener han.

Ser man på tallene, har Region Sjælland i bunden af den liste 379 statslige arbejdspladser per 10.000 indbyggere. Region Hovedstaden ligger modsat helt i top med 682 statslige arbejdspladser per 10.000 indbyggere.

Tomas Breddam kender ikke størrelsen på den nye styrelse.

- Jeg har ikke hørt om størrelsen på den endnu, men jeg er sikker på, at den ledige kapacitet, vi har på sygehusgrunden, gør, at det, vi har, ikke er for småt, og der er jo den mulighed at bygge nyt på grunden, hvis det eksisterende ikke passer til formået. Jeg kommer i hvert fald til at lægge Roskildes visitkort i forhold til en ny styrelse, de steder hvor det er relevant, siger han.

arrow Fagfolk forstår ikke placeringen af pandemi-styrelse
14. maj 2020 kl. 00:09 Opdateret: kl. 00:10
arrow Ny coronastyrelse skal opruste på værnemidler og test
12. maj 2020 kl. 10:08 Opdateret: kl. 10:10
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk