4. august 2021
Roskilde har i den nye trafikplan været optaget af at få gode regionaltog til hele Københavns-området og med gode forbindelser til resten af Sjælland.
Roskilde har i den nye trafikplan været optaget af at få gode regionaltog til hele Københavns-området og med gode forbindelser til resten af Sjælland.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om trafikplan: Vigtigt togene kommer først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om trafikplan: Vigtigt togene kommer først
Roskilde - 16. juli 2021 kl. 06:30
Af Foto: Jan Partoft

- For Roskilde er det afgørende, at regionaltogene i Folketngets nye trafikplan kommer først, siger Roskildes borgmester Tomas Breddam.

Han er optaget af, at der med det nye direkte tog til lufthavnen fra december bliver langt bedre forbindelser til en stor del af København - uden at skulle være afhængig af flaskehalsen på Hovedbanegården.

- Her i kommunen har vi altså over 10.000 mennesker, der bruger toget for at komme på arbejde hver dag i Københavns-området.

- Samtidig har vi også brug for de regionaltog, der kommer ind til Roskilde fra vest og syd. Her kommer lige så mange, der arbejder i Roskilde eller som læser på et af byens mange uddannelses-steder. Forbindelserne ud til Sjælland er helt afgørende for at bevare Roskilde som stor handel- og uddannelsesby, forklarer borgmesteren.

S-tog til Røde Port
Betydeligt senere kommer der også i 2031 S-tog til Roskilde, ifølge den nye trafikplan. Breddam tager til efterretning, at det ønsker et politisk flertal altså, og så må Roskilde få det bedste ud af det.

Samtidig håber han, at det så kan blive en nødvendig løftestang for at komme videre med det store Røde Port-projekt, med mange boliger og jobs samt et nyt stort hotel til byen.

Dog er det slet ikke gået hurtigere, siden projektet for et par år siden blev taget fra den lokale arkitekt Claus B. Hansen med en begrundelse om, at han ikke kunne få nok fart på det.

Bagud med veje
På vejfronten blev der derimod ikke ret meget for Roskilde-området denne gang.

Færdiggørelsen af motorvejen helt til Frederikssund kan gøre transporttiden til hovedstaden mindre for den allernordligste del af kommunen.

Når motorvejen forlænges til Kalundborg, vil det også give mere trafik ad denne rute, lige forbi Roskilde, på vej mod færgerne til Jylland.

Men når det gælder de to største vej-problemer - de overfyldte landeveje til Ringsted og Køge - bliver det kun til uforpligtende forundersøgelser. Det sker, selv om der er mere trafik på disse to veje end på mange motorvejs-strækninger i Jylland.

- Jeg er udmærket klar over problemet med vejene til Ringsted og Køge. Men nogle gange må man tage det, som man nu kan få - fremfor bare af være helt passiv eller at protestere forgæves imod noget, der alligevel ikke kan ændres, forklarer Tomas Breddam.

- I hele denne sag har vi arbejdet tæt sammen med de øvrige kommuner i Region Sjælland for at få opfyldt bare nogle af vore ønsker. Det er lykkedes, så det er jeg tilfreds med, siger han.

tk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk