16. maj 2021
Borgmester Tomas Breddam (S), her flankeret af den daglige leder i Roskilde Badene Birgitte Rafn Junker. Borgmesteren tror på, at de mange besøgende i den nye svømmehal vil opleve byggeriet som et stort skridt fremad for byens svømmere og badegæster. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Tomas Breddam (S), her flankeret af den daglige leder i Roskilde Badene Birgitte Rafn Junker. Borgmesteren tror på, at de mange besøgende i den nye svømmehal vil opleve byggeriet som et stort skridt fremad for byens svømmere og badegæster. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om svømmehal til 223 mio.: Det er svært at sige, om vi har bygget for dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om svømmehal til 223 mio.: Det er svært at sige, om vi har bygget for dyrt
Roskilde - 17. april 2021 kl. 12:06
Af Lars Kimer

Borgmester Tomas Breddam og hans forgænger Joy Mogensen har stået i orkanens øje under opførelsen af Roskildes nye og nyrenoverede svømmehal. Og selv om Breddam ikke var tæt på processen hverken i drømme eller planlægningsstadiet, så glæder hans sig over, at projektet, som var kørt fast, har kørt på skinner det seneste års tid.

arrow Læs også: Se billederne: Den nye svømmehal er færdig - bortset fra koldtvandskarret

- Jeg har jo prøvet at finde svømmetider til mine børn i Roskilde, da de var yngre, og jeg kan huske, hvor svært det var. Jeg håber virkelig, at det her vil opleves som et stort skridt fremad for alle, som ønsker tid i vand. Det skal det være, siger borgmesteren, som med mundbind og jakke godt kan holde varmen i den nye svømmehal.

- Jeg synes, vi har formået at få skabt noget, hvor nyt og gammelt hænger sammen. Vi har nok ikke skabt noget, som er exceptionelt godt på ét punkt, men målet har været at lave meget godt på mange punkter. Det synes jeg, vi har gjort. Det er fx derfor, vi har prioriteret, ikke at lade vipper og springtårne fylde overdrevet meget i den store hal. Ser vi til Greve, så er hele hallen i Greve jo nærmest bygget op omkring udspringsmulighederne. Det er fint man kan det i Greve, vi valgte en anden vej, siger borgmesteren.

Noget som borgmesteren kan mærke har været kontroversielt er, at byrådet har tilladt sig at have en pris for borgere fra Roskilde Kommune, og en anden for borgere, som kommer på besøg udefra. Det tager han dog oppefra og ned.

Her ses den gamle del af svømmehallen, hvor loftet er skiftet ud og ruchebanen har været neden og taget under kærlig behandling. Foto: Kenn Thomsen

- Vi synes rent faktisk, det er rimeligt. Vores mange skatteborgere har jo været med til at betale for det, vi ser her. Det har naboerne ikke, og derfor er det rimeligt, at der er forskellige priser, siger han.

- Det er mange penge

Apropos pris, så synes Tomas Breddam, at det er svært at svare på, om han ville have sagt ja til projektet, hvis han fra begyndelsen havde kendt til prisen.

- Det er rigtigt, at 223 millioner kroner er rigtig mange penge. Men det er ikke rigtigt, at vi er ved at gå bankerot på grund af et svømmehalsbyggeri. Men prisen kan altid diskuteres. Jeg synes, det er svært at sige »vi har bygget« for dyrt, før vi har hørt hvad svømmehallens brugere tænker om det, vi har bygget. Hvis nu et overvældende flertal er virkelig glade for hallen, når de har været på besøg, har vi så bygget for dyrt? Vi har skubbet andre anlægsprojektet. Det var vi nød til, for at have råd til projektet efterhånden som det udviklede sig. Men i min optik er det ikke blevet 100 eller 150 millioner kroner dyrere. Da vi første gang talte om 75 millioner kroner var der ingen af os, som troede, at det blev prisen. I min verden er prisen landet på 70 millioner kroner mere, end vi forventede, men det skyldes også, at der er kommet ting til undervejs. Fx at der skulle gøres mere ved den gamle svømmehal.

Redegørelse må give svar

Borgmesteren glæder sig til, at se den færdig redegørelse fra Aalborg Universitet om svømmehalsbyggeriet.

- Det ser jeg frem til, for der får vi nogle fakta - ikke følelser. Jeg oplever ikke, at processen har sejlet. Det har været svært, ja. Men vi har løst det, og så tror jeg, at rapporten fra Aalborg Universitet vil give os - og alle andre, som skal bygge svømmehaller, eller andre store anlægsprojekter - værdifuld viden, som kan bruges i årene fremover, siger han.

De ældste omklædningsrum i hallen har virkelig fået sig en makeover, så de fremstår moderne og indbydende. Foto: Kenn Thomsen

Omkring svømmehallen udestår det stadig at finde frem til en løsning for vandtårnet.

- Nu afslutter vi svømmehallen, og får slået streger under den, inden vi tager fat på det næsten. Selve vandtårnet skal vi jo have en snak om, hvad der skal ske med, siger han.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk