16. oktober 2018
Borgmester Joy Mogensen (S) brugte sin egen historie til at vise, at livet går op og ned. Hun fik som barn leddegigt, hvilket gav hende en del udfordringer. Foto: Kim Rasmussen
Borgmester Joy Mogensen (S) brugte sin egen historie til at vise, at livet går op og ned. Hun fik som barn leddegigt, hvilket gav hende en del udfordringer. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Historien skal nok ende godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Historien skal nok ende godt
Roskilde - 13. januar 2018 kl. 15:19
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Joy Mogensen (S) har taget sin fine borgmesterkæde på og vælger at citere Walt Disney i sin tale i forbindelse med indvielsen af Julemærkehjemmet Liljeborg.

arrow Læs også: Se alle de gode billeder: Mary indviede en drøm der er blevet virkelighed

- If you can dream it, you can do it, siger hun og fortæller, at vi godt kan lide filmene, fordi de ender godt.

- Alt for mange bliver i tvivl om, at det ender godt. Det tror jeg, vi skal være bedre til at tale om, siger hun med henvisning til, at børnene på julemærkehjemmet ofte kommer med et dårligt selvværd.

- Vi skal minde hinanden om, at livet går op og ned. Selv når det ser sortest ud, så ender det godt, siger Joy Mogensen og fortæller en historie om en lille pige, som blev født helt normal, men som fik leddegigt.

Hun fik derfor problemer med motorikken og kunne ikke helt gøre de samme ting, som andre børn.

Hendes to søskende gik til spejder, og efter et stykke tid begyndte pigen også. Men hun kunne eksempelvis ikke bære lige så meget, som de andre børn.

- En dag spurgte en af lederne den lille pige, kunne du ikke tænke dig at være spejderleder, fortæller Joy Mogensen og forklarer, at det mente pigen ikke, hun kunne klare.

- Så sagde han, det handler jo ikke om det, du ikke kan, men det vi kan sammen, siger Joy Mogensen og røber, at pigen var hende selv.

Det er kun anden gang, borgmesteren deler sin personlige historie. Motorikken er blevet meget bedre, så hun er taknemmelig for det skub, spejderlederen gav hende.

Nu er julemærkehjemmet klar til at give en masse børn et skub i den rigtige retning, så deres selvværd bliver større.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk