25. oktober 2021
Lars-Christian Brask (LA) har krævet ansættelsesstop i kommunen i kølvandet på årets budgetskred. Ellers er han ude af det gældende budgetforlig - hvad han dermed må betragtes som, da der ikke er indført ansættelsesstop. Foto: Kenn Thomsen
Lars-Christian Brask (LA) har krævet ansættelsesstop i kommunen i kølvandet på årets budgetskred. Ellers er han ude af det gældende budgetforlig - hvad han dermed må betragtes som, da der ikke er indført ansættelsesstop. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerlige vil have stop for ansættelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgerlige vil have stop for ansættelser
Roskilde - 24. august 2021 kl. 14:33
Af Kristian Jørgensen

Corona er bare en dårlig undskyldning for det økonomiske uføre, Roskilde Kommune har rodet sig ud i med et forventet budgetskred på 70 millioner kroner i år.

arrow Læs også: LA ude af budgetforhandlinger

Det er opfattelsen i den borgerlige del af byrådet, at der er mere grundlæggende problemer med kommunensdrift. Da sagen blev diskuteret i budgetforligskredsen i sidste uge, krævede Lars-Christian Brask (LA) ansættelsesstop, til der er kommet styr på økonomien.

- Hvis jeg fortsat skal være en del af budgetforliget, er vi nødt til at have ansættelsesstop, ledelsen er nødt til at udvise rettidig omhu, og vi er nødt til at holde op med at tænke i siloer og tænke i, hvordan vi stopper denne her blødning, siger han.

Intet stop

Han forlod mødet før tid uden at vide, om hans krav blev indfriet.

- Det var min betingelse. Ellers var jeg trådt ud af budgetforliget, siger Lars-Christian Brask, der i talende stund ikke selv har fået afklaret, hvor han står.

Der er dog ikke blevet indført ansættelsesstop i Roskilde Kommune. Det bakkede den konservative gruppeformand, Lars Lindskov, ellers også op om.

- Det er åbenlyst, at når der er merforbrug og overskridelser, der ikke kan redegøres for, er supertankeren ude af kurs. Så er vi nødt til at sige stop for nye ansættelser og tiltag, til der er styr på, præcis hvor det er galt. Det må direktionen jo komme med en anbefaling af, siger han og peger på, at der i coronaåret 2020 er kommet 110 flere ansatte i Roskilde Kommune.

»Noget er løbet helt løbsk«

Borgmester Tomas Breddam (S) har forklaret budget- overskridelsen med coronakrisen. Den køber Lars Lindskov ikke, da regeringen har givet dispensation for coronaudgifter, og flertallet endda har valgt at optage lån. Alligevel skrider driften.

Det er især på ældreområdet og det specialiserede socialområde, driften ikke hænger sammen. Det er ikke nyt og burde være taget højde for, mener den konservative gruppeformand og efterlyser et uanmeldt kasseeftersyn.

- For mig at se ligner det, at noget er løbet helt løbsk. Vi kan jo spare en bro, et stadion og alting væk, men det vil aldrig være nok. Vi skal have ordentlige skoler, ordentlig pleje af vores ældre og ordentlige idrætsfaciliteter, og det gør, at vi skal have styr på driften. Der må vi bede borgmesteren og udvalgsformændene stramme an og lade være med at tillade de overskridelser konstant. Vi er nødt til at indskærpe over for direktionen, at man helt ud i yderste led er nødt til at være bevidst om, hvordan man bruger ressourcerne, siger Lars Lindskov.

Direktion får besked

Tomas Breddam afviser at sætte ind med et ansættelsesstop.

- Lige nu står vi i Roskilde Kommune med nogle medarbejdere, der faktisk har anstrengt sig og gjort sig umage på mange måder i lang tid for at håndtere det at lave hjemmepleje, skole og så videre i en ekstraordinær situation. Der vil et ansættelsesstop efter min mening være et forkert signal for de folk, der arbejder i Roskilde Kommune, siger borgmesteren.

Han mener dog, der er bred enighed om at sætte foden ned i forhold til at få styr på driften.

- Vi kommer til at give direktionen en meget konkret opgave med at få mere styr på hjemmeplejen, for det er et af de steder, vi har haft et merforbrug. Det er bare vigtigt, at det er en besked til direktionen og ikke hele Roskilde Kommune om, at de ikke gør det godt nok, for det gør de. Det ændrer ikke ved, at vi som bestyrelse skal have overblik over, hvordan vi får rettet op på det her, siger Tomas Breddam.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk