29. november 2020
En privat udvikler vil gerne bygge boliger på Klosterengen 137 (billedet) samt naboadresserne 139 og 141. Ifølge kommuneplanen må der godt bygges boliger, men forslaget fik alligevel nej i første omgang i plan- og teknikudvalget. Foto: Lars Kimer
En privat udvikler vil gerne bygge boliger på Klosterengen 137 (billedet) samt naboadresserne 139 og 141. Ifølge kommuneplanen må der godt bygges boliger, men forslaget fik alligevel nej i første omgang i plan- og teknikudvalget. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boliger på Klosterengen: Vil bygge 15 procent over det tilladte og en etage ekstra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boliger på Klosterengen: Vil bygge 15 procent over det tilladte og en etage ekstra
Roskilde - 24. oktober 2020 kl. 08:00
Af Lars Kimer

En privat udvikler ønsker at bygge boliger på adressen Klosterengen 137, hvor der lige nu ligger et erhvervslejemål.

Udvikleren ønsker at bygge 76 boliger i to-tre etager.

Men det kan se ud til at blive svært, for politisk er der ikke opbakning til et byggeri i den højde, selv om kommuneplanen fra 2019 giver mulighed for at omdanne grunden til boliger. Udvikleren vil gerne have en bebyggelsesprocent på 55, hvilket er noget højere end de tilladte 40. Det er dog ikke procenten, som i første omgang falder formanden for plan- og teknikudvalget, Jens Børsting (S), for brystet.

- Vi er bekymrede for indbliksgener. Lige nu er der to etager på grunden. Vi beder derfor udvikleren om at komme tilbage til os med andre muligheder, for tre etager strider mod kommuneplanen, siger han.

Yderst attraktivt

Bebyggelsesprocenten vil Jens Børsting ikke lægge sig fast på.

- Bebyggelsesprocenten er en svær størrelse at have med at gøre, for det afhænger meget af den konkrete grund og det konkrete projekt. Men det er klart, at vi skal ned i noget der nærmer sig 40 procent, siger han.

Forvaltningen har været i indledende dialog med udvikler, herunder besigtigelse på stedet, der ligger som nabo til et bofællesskab mod nord og det grønne område Ladegårdsengen mod vest. Fra lokalplanområdet er der frit udsyn over Ladegårdsengen til domkirken, hvilket gør området yderst attraktivt til boligformål.

I det forelagte skitseprojekt ligger der fire boligblokke i tre etager mod Klosterengen og tre boligblokke på to etager mod Ladegårdsengen. Parkeringen bliver flyttet ind midt i bebyggelsen, og dermed kommer de tre etager til at ligge tættere på vejen, end erhvervsbygningen gør i dag.

Rækkehuse skal væk

Ifølge forvaltningen vil det kommende byggeri ikke blive højere end den eksisterende erhvervsbygning, som nedrives. Det skriver forvaltningen selv i oplægget til plan- og teknikudvalgets møde, der blev holdt tidligere på ugen.

Ud over bebyggelse på grunden Klosterengen 137, vil projektet også tage rækkehusene på Klosterengen 139 og 141 med. De gamle rækkehuse rives også ned, og de nuværende lejere vil blive tilbudt lejemål i nybyggeriet. Hvis altså det bliver til noget.

Kravet om at få byggeriet ned i to etager blev i plan- og teknikudvalget støttet af SF, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Liberal Alliances Lars-Christian Brask var eneste medlem, som ikke bare ville have byggeriet ned i to etager, han ønskede også, at bebyggelsesprocenten på 40 procent fastholdes.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk