19. juni 2021
- Vi skal kigge mere på os selv i stedet for barnet, siger psykoterapeut Signe Westi Løvland, der er ude med bogen 'Den bevidste forælder'.
- Vi skal kigge mere på os selv i stedet for barnet, siger psykoterapeut Signe Westi Løvland, der er ude med bogen 'Den bevidste forælder'.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bog til den bevidste forælder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bog til den bevidste forælder
Opdateret 17. maj 2021 kl. 09:11
Roskilde - 13. maj 2021 kl. 11:19
Af Tomas Skov

Signe Westi Løvland har skrevet bogen 'Den bevidste forælder', som viser veje til at skabe en bedre og tættere forbindelse og kontakt til vores børn. Dette sker blandt andet ved at blive mere opmærksom og bevidst om vore egne overbevisninger, mønstre og tillærte vaner.

- Vi skal kigge mere på os selv i stedet for barnet. Det interessante er, hvordan vi er familie, og hvordan det rammer ind i de sår, vi har med os. Hvis vi ikke har kigget på os selv, misser vi rigtigt meget, så hvis man vil sit barn det bedste, skal man have sig selv med i det, vurderer forfatteren.

Overskud og mistrivsel

Den tidligere lærer og AKT-konsulent har fungeret som selvstændig coach og psykoterapeut de sidste syv år, og det er blandt andet baggrunden som lærer og konsulent inden for børns trivsel eller mangel på samme, at hun nu har begået denne bog til forældrene. En bog som efter debutantens mening ikke findes derude i forvejen, og som er skrevet til en tid, hvor flere børn mistrives trods de bedste hensigter.

- Vi har aldrig haft så engagerede forældre - og samtidig så mange børn med diagnoser og symptomer på mistrivsel. Jeg lægger op til, hvordan vi kan blive bedre forbundet med os selv, og hvordan vi kan være i stedet for at gøre. Det kræver et andet mindset, forklarer forfatteren.

Privat er Signe Westi Løvland mor til fire, og bor i Kornerup i Lejre. 'Den bevidste forælder' udkom på Forlaget Forfatterskabet i december 2020, hvor alt som bekendt blev jo sat på pause. Nu bliver Signe Westi Løvland maj måneds forfatter hos Bog & Idé på Stændertorvet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk