
Siden parkeringshuset på Sortebrødre Plads i Roskilde blev taget i brug for snart halvandet år siden, har der været gentagne eksempler på, at bygningen bliver brugt til meget andet end parkering.
I nat var det således igen stedet, hvor flere unge valgtes at møde - til gene for p-husets naboer, hvoraf nogle ved midnatstid ringede til politiet, som tog affære for at sikre natteroen.
Hvor mange personer, der deltog i festen, er uvist, men da politiet dukkede op, var der tre biler i huset, og i de biler var der i alt syv personer, alle i begyndelsen af 20'rne. Eftersom politiet ikke var i stand til at fastslå, hvem der eventuelt havde overtrådt ordensbekendtgørelsen tidligere på aftenen, nøjedes betjentene med at registrere navnene på dem alle syv. Det blev en enkelt af dem så utilfreds med, at han gassede sin bil voldsomt op, da han kørte for stedet - og så fik han en bøde for at støje unødvendigt. En anden fik en bøde, fordi hans bil ikke havde nummerplade foran.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her