24. september 2021
En af indbrudstyven ændrede fuldstændig forklaring i retten efter at have været udsat for trusler af den anden. Foto: Hans-Jørgen Johansen
En af indbrudstyven ændrede fuldstændig forklaring i retten efter at have været udsat for trusler af den anden. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blodindsmurt revolver sender to tyve bag tremmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Blodindsmurt revolver sender to tyve bag tremmer
Roskilde - 26. januar 2021 kl. 13:13
Af Steen Østbjerg

Der var masser af blod i den bil, som politiet spottede en sen nattetime på Circle K på Københavnsvej i november for godt et år siden.

arrow Læs også: Lange ører førte til større politiaktion

Der var blod på sæderne, på gearstangen, og i en pose på gulvet foran passagersædet var en pose med en revolver med et lasersigte og noget arbejdstøj, der var gennemblødt og tilsyneladende havde været brugt som en slags kompresforbinding til at stoppe en blødning.

Bilen - en sort Audi - tilhørte den 34-årige Andreas Winther Rasmussen, men dén nat var det den 36-årige Jacob Olsen, der kørte i den, og han blev straks anholdt og også varetægtsfængslet, mens politiet ledte efter Andreas Winther Rasmussen.

I grundlovsforhøret forklarede Jacob Olsen dengang, at han havde kørt Andreas hjem, fordi denne var kommet til skade med sin hånd, men ikke ville på skadestuen. At der var en pose i bilen, var han godt klar over, men at den indeholdt en pistol, havde han ingen anelse om, sagde han.

Den forklaring lavede Jacob Olsen fuldstændig om på, da sagen imod ham skulle afgøres i retten. Da forklarede han pludselig, at han havde fået en revolver et par uger tidligere og havde lagt den i en værktøjskasse, hvilket han fuldstændig havde glemt.

Værktøjskassen havde han haft med, da han og hans gamle ven Andreas dagen inden havde været ude at lave et hegn for en kammerat, og på den måde var revolveren havnet i bilen.

Han havde ikke i sinde at bruge våbnet, men ville bare have den liggende, indtil der var frit lejde for aflevering af den slags til politiet, forsikrede han.

Skjulte trusselsbrev

Når Jacob Olsen i første omgang nægtede kendskab til revolveren, var det, fordi han bare ville hjem til sin kone og sin datter, sagde han. Det var ikke for at skyde skylden på sin gamle ven. Og når han nu pludselig vedkendte sig, at revolveren var hans, så hang det bestemt heller ikke sammen med, at vennen havde truet ham, bedyrede han.

De trusler fremsatte Andreas Winther Rasmussen ellers i meget tydelige vendinger, efter at politiet i begyndelsen af januar 2020 havde fundet frem til ham og anholdt ham. Han ville ikke finde sig i, at Jacob Olsen tørrede noget af på ham, og han skrev et brev til Jacob Olsen: »Du siger til politiet, at jeg er kommet til at røre den pistol, fordi du sagde, det var en splattergun. Den æder du! Det er ikke til diskussion! Ved alt, hvad du har sagt, din rotte! Gør det her i morgen, ellers sker der ting, du ikke kunne drømme om! Det her er din sidste chance!« stod der blandt andet.

Brevet gemte han bag et toilet, hvor det var meningen, at det skulle hentes af en ven og smugles ud til Jacob Olsen - men det blev opfanget af politiet.

Bræk i haveforening

Hvad revolveren skulle bruges til, er fortsat uklart - den var uden ammunition, da den blev fundet - men blodet var Andreas Winther Rasmussens.

Samme blod blev fundet i et kolonihavehus i haveforeningen Maglehøj, hvor der var begået indbrud få timer før, politiet faldt over den sorte Audi på Circle K-tanken.

Fra kolonihavehuset blev blandt andet stjålet kontanter og en sygesikringskort, og den benzin, som Jacob Olsen var inde for at tanke, blev betalt med blodindsmurte pengesedler, lige som han havde kolonihavehusets ejers sygesikringskort i sin baglomme...

Indbruddet var også omtalt i det trusselsbrev, politiet opsnappede: »Indbruddet udtaler du dig ikke om, kun at pistolen er din.«

I Retten i Roskilde er såvel Jacob Olsen som Andreas Winther Rasmussen blevet kendt skyldige for at have begået indbruddet og for i fællesskab at have været i besiddelse af skydevåbnet.

For Jacob Olsens vedkommende kom straffen til at lyde på fængsel i to år og fire måneder. Andreas Winther Rasmussen fik sin dom i sommer - den lød på fængsel i to år og seks måneder, idet han også blev dømt for en stribe andre forhold.

arrow Endnu en revolvermand anholdt
08. januar 2020 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:21
arrow Mand med revolver anholdt på tank
26. november 2019 kl. 13:59 Opdateret: kl. 13:59
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk