
Usikkerheden om de nye hjælpepakker er stor, og derfor holder Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Handel, i samarbejde med BDO og Grant Thornton, to akutte webinarer for Roskildes virksomhedsdrivende. Webinarene holdes henholdsvis fredag den 15. januar klokken 10-11 og mandag den 18. januar klokken 14-15.
Webinaret den 15. januar holdes i samarbejde med lokale partner hos BDO og statsautoriserede revisor Ferass Hamade og BDO's Senior Manager Line Bundgaard, og byder på et overblik over de aktuelle kompensationsordninger samt en opdatering på afrapportering af de første hjælpepakker.
Webinaret den 18. januar holdes i samarbejde med Grant Thornton, hvor Steen K. Bager vil gennemgå de enkelte kompensationsordninger, der kan søges nu, samt de der er vedtaget og er på vej.
Webinarene henvender sig til ledere i den private sektor, som beskæftiger sig med virksomhedens daglige drift og likviditet, samt medarbejderes arbejdsforhold. Webinarene er aktuelle for virksomhedsejere i en mindre eller mellemstor virksomhed, regnskabs- eller økonomichefer, HR-chefer, controllere eller HR-konsulenter. Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Handel opfordrer alle i denne målgruppe, der måtte have behov for det, til at deltage.
Det vil være muligt at stille spørgsmål til begge webinarer. Har du på forhånd spørgsmål, som du ønsker svar på, opfordres du til at sende disse til Erhvervsforums projektleder Tina Testrup på tlf. 21 37 86 87 eller mail info@erhvervsforum.biz forud for webinarene, for at sikre den bedst mulige forberedelse.
Tilmelding til webinarene kan ske på Erhvervsforums hjemmeside. For tilmelding til webinaret den 15. januar: erhvervsforum.biz/event/online-workshop-hjaelpepakker/
For tilmelding til webinaret den 18. januar: erhvervsforum.biz/event/online-webinar-hjaelpepakker/
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her