7. december 2019
Den 13-årige Josephine Gert Nielsen fra Stald Kirkerup nord for Roskilde blev i weekenden nummer tre ved et af Europas største ponydressur-stævner i tyske Aachen.
gallery icon

Se billedserie

Den 13-årige Josephine Gert Nielsen fra Stald Kirkerup nord for Roskilde blev i weekenden nummer tre ved et af Europas største ponydressur-stævner i tyske Aachen.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blandt Europas bedste: 13-årig blev nummer tre i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt Europas bedste: 13-årig blev nummer tre i Tyskland
Roskilde - 02. december 2019 kl. 17:53
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun takkede nej til det, som lignede en topplacering ved årets største danske pony-dressur stævne, ECCO Cup, for i stedet at se, hvor langt talentet rakte ved årets største stævne i Tyskland, den tyske sæsonafsluting, Aachen Young Stars.

arrow Læs også: Dropper største stævne i Danmark: Landstræneren vil have hende til kæmpestævne i Tyskland

Og det gik over al forventning for den bare 13-årige Josephine Gert Nielsen på ponyen Dot Com fra Stald Kirkerup, som kom hjem med en samlet tredjeplads som hun hentede ved at lægge et stabilt højt niveau som rakte til at blive nummer 5, 5 og 4 fordelt over de tre dage. Men da nogle af de ryttere som på enkelte dage placerede sig over Josephine andre dage faldt igennem, så kunne hun stille sig på sejrspodiet den sidste dag med en flot tredjeplads.

- I det selskab var en tredjeplads fantastisk flot, siger hendes far Ulrik Gert Nielsen.

Josephine selv var knapt så glad for tredjepladsen.

- Hun er jo ikke den, som farer rundt og jubler. Hun er meget stille af natur og så er hun et konkurrencemenneske, og derfor var hun faktisk også lidt gnaven over ikke at have sneget sig op på den samlede andenplads, selvom om vi gjorde, hvad vi kunne, for at fortælle hende, at hun kunne være glad og stolt. Men når man vil konkurrere med det bedste, så møder man også de bedste, og så er det marginalerne, som afgør hvor man ender og det er da rigtigt, at Josephine var meget, meget tæt på en samlet andenplads, siger Ulrik Gert Nielsen.

Top 5 bestod udover Josephine Gert Nielsen af fire tyskere. Vinderen var 13-årige Rose Oatley, datter af en tidligere australsk dressur OL-deltager og på andenpladsen kom Shoona Benner.

Nu er der vinterpause og så er målet for 2020 for Josephine Gert Nielsen at ride sig på det danske ponylandshold som skal til EM i Polen.

Josephine trænes af hendes egen mor Pernille Gert Nielsen og hun går til daglig i Roskilde Kommunes Team Danmarks Talentklasse på Himmelev skole.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk