27. november 2020
"Retfærdighedens ryttere" med Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Lars Brygmann og Mads Mikkelsen er på plakaten i Kino Ro's Torv ni gange fredag og lørdag og otte gange på søndag. Foto: PR
"Retfærdighedens ryttere" med Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Lars Brygmann og Mads Mikkelsen er på plakaten i Kino Ro's Torv ni gange fredag og lørdag og otte gange på søndag. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biograf viser ny dansk film ni gange både fredag og lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biograf viser ny dansk film ni gange både fredag og lørdag
Roskilde - 19. november 2020 kl. 17:38
Af Lars Ahn Pedersen

Kino Ro's Torv i Roskilde giver den fuld skrue med Anders Thomas Jensens nye film »Retfærdighedens ryttere« med Mad Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann i hovedrollerne.

arrow Læs også: Gamle film kan godt sælge billetter

På premieredagen, den 19. november, viser biografen filmen fire gange, men fredag og lørdag er den på programmet hele ni gange, og søndag er der otte visninger.

Om det er ny rekord for Kino Ro's Torv, kan biografdirektør Poul Hübertz ikke sige på stående fod. Da den forrige James Bond-film »Spectre« havde premiere i 2015, havde Kino syv visninger om dagen i premiereweekenden.

Overtog James Bonds plads

Ironisk nok skulle den nye James Bond-film »No Time to Die« have haft premiere nu, men i sidste måned blev det meddelt, at den først kan ses i biograferne i april 2021. I forvejen var filmens premiere allerede blevet udskudt fra april i år.

»Retfærdighedens ryttere« skulle oprindelig først have haft premiere til jul, men udskydelsen af Bond-filmen betød, at den blev rykket frem til nu, og det er Poul Hübertz taknemmelig for.

- Vi har nogle danske film, der vil noget for tiden. Hvis det ikke havde været for dem, havde vi ikke haft særlig mange åbningstider, siger han.

Hurra for danske film

Mens biograferne i udlandet er i krise på grund af nedlukninger og mangel på nye film, har biograferne i Danmark kunnet holde skindet på næsen takket være de danske film, trods afstandskrav i salene og krav om mundbind, når man ikke sidder ned.

Faktisk består Kinos program næsten udelukkende af danske film. De eneste udenlandske titler er animationsfilmene »Bølle på eventyr« og »Familien Bigfoot« samt gyserne »Come Play« og »Freaky« og Viggo Mortensens debut som instruktør »Falling«.

Af de danske titler er det især Thomas Vinterbergs »Druk«, også med Mads Mikkelsen, der har trukket læsset.

- Folk vil gerne se danske film, men de vil også bare gerne i biografen. Hvis vi havde vidst, hvor godt »Druk« ville gå, havde vi åbnet den på samme måde, som vi gør med »Retfærdighedens ryttere«, siger Poul Hübertz.

Travlt filmår i vente

Han ser derfor med fortrøstning på fremtiden og krydser fingre for, at der snart kommer en vaccine. Den næste store danske film, »Marco Effekten«, baseret på Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie, får premiere den 21. januar, og så håber han stadig, at »Wonder Woman 1984« får premiere i december.

Det er den eneste superheltefilm, der endnu ikke er blevet flyttet til næste år, selv om det netop er kommet frem, at den i USA får premiere på streaming samtidig med, at den kommer ud i biograferne.

Men hvis det lykkes at få styr på spredningen af Covid-19, venter der et travlt biografår 2021 med alle de store film, der er blevet udskudt fra i år.

- Hvis det bliver tilfældet, vil jeg ønske en regnfuld sommer i 2021, siger Poul Hübertz.

arrow Kino glæder sig til at åbne
22. maj 2020 kl. 15:23 Opdateret: kl. 11:57
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk