29. november 2020
Søndag gik Simon Vester Christensen på gaden for at samle ind til Børns Vilkår og BørneTelefonen. I 2019 havde de frivillige på BørneTelefonen 55.000 rådgivningssamtaler med børn og unge, der ringede ind om alt fra kæresteproblemer, selvmordsstanker og familiekonflikter. Samme år lå der 140.000 ubesvarede henvendelser fra børn og unge, som BørneTelefonen ikke nåede. Derfor går indsamlingen til udvidelse og rekrutteringer.
gallery icon

Se billedserie

Søndag gik Simon Vester Christensen på gaden for at samle ind til Børns Vilkår og BørneTelefonen. I 2019 havde de frivillige på BørneTelefonen 55.000 rådgivningssamtaler med børn og unge, der ringede ind om alt fra kæresteproblemer, selvmordsstanker og familiekonflikter. Samme år lå der 140.000 ubesvarede henvendelser fra børn og unge, som BørneTelefonen ikke nåede. Derfor går indsamlingen til udvidelse og rekrutteringer.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Simon samler ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Simon samler ind
Roskilde - 19. oktober 2020 kl. 17:03

- Hej, jeg kommer fra Børns Vilkår, siger Simon Vester Christensen til en familie, som er i færd med at pakke bilen.

arrow Læs også: Bekymrede børn på linjen

- Ja, det kender vi godt. Jeg kender flere, der sidder på BørneTelefonen, siger manden, mens konen henter et par mønter. Drengen i autostolen får lov at smide pengene i indsamlingsbøssen.

- Så siger vi mange tak.
Simon går videre til det næste røde murstenshus. Det er søndag den 18. oktober, og landsindsamlingen for Børns Vilkår er i gang. På Klintevej i Roskilde går Simon fra dør til dør. Det er han ikke ene om.

Rekordmange indsamlere

Simon er en ud af 9000 tilmeldte indsamlere denne søndag. Det er flere end normalt, og interessen for at samle ind har været stor. Ifølge Børns Vilkår selv har tilslutningen til søndagens indsamling været rekordhøj.

- Vi har haft rigtig mange tilmeldinger til indsamlingen, siger Marianne Rasmussen, der er chef for BørneTelefonen, som pengene fra dagens indsamling går til.

På BørneTelefonen kan børn og unge ringe anonymt ind og snakke med en frivillig voksen om stort og mindre.

Det blev til 55.000 rådgivningssamtaler i 2019, men endnu flere ringede ind. Dagens indsamling skal sikre, at flere børn får hjælp på BørneTelefonen.

Coronakrisen har kun gjort det endnu tydeligere, hvor vigtigt det er, at børn har et sted at række ud - og krisen ser ud til at have forstærket danskernes lyst til at hjælpe udsatte børn. I hvert fald har Børns Vilkår aldrig oplevet så stor en interesse for at samle ind, og det er vi ekstremt taknemmelige for, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår. Foto:Thomas Olsen

Vigtigt arbejde

Simon er selv frivillig hos BørneTelefonen, hvor han arbejder otte timer om måneden.

Det er også derfor, han deltager i dagens indsamling.

- Det er vigtigt arbejde, for der sidder folk på BørneTelefonen og taler indfølende til børnene. Det er nogle svære samtaler en gang imellem, siger han.

Det er oftest børn og unge mellem 10 og 15 år, der ringer ind. De spørger om alt fra kærester og kærlighed til venskaber og konflikter. Der er nogen med selvmordstanker, og så er der også nogen, der ringer for sjov.

- Det er meget forskelligt, hvad folk ringer ind med. Man skal have et åbent sind, siger Simon.

Alle i berøring

- Goddag, jeg kommer fra Børns Vilkår.

Simon begynder sin remse, men han når sjældent ret langt. De fleste ved nemlig godt, hvad Børns Vilkår og BørneTelefonen er. Og de vil gerne støtte.

Nogle giver en to-krone, andre har en pengeseddel, og Simon er imponeret over, hvor mange der bidrager.

Han tror, det kan skyldes, at de problemer, som BørneTelefonen og Børns Vilkår afhjælper, er meget tæt på alle danskere.

- Vi kommer næsten alle i berøring med det. Det bliver nogle gange lidt diffust, hvis problemerne er langt væk, siger han.

Indsamlingsbøssen i Simons hånd bliver tungere og tungere. Da han er færdig på Klintevej, går turen til Bregnevej.

I alt indsamler Simon 1238 kroner i kontanter, 150 over SMS og et ukendt beløb på Mobilepay.

- Der er nok mange, der ikke er hjemme på sådan en dag, siger Simon og peger op himlen. Den er blå skyfri, og midt i det hele hænger efterårssolen. Når ingen åbner, lægger Simon en brochure i postkassen. Så kan folk selv donere. Foto:Thomas Olsen

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk