17. oktober 2019
Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Mange i kø for at se tyvekoster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Mange i kø for at se tyvekoster
Roskilde - 12. juni 2019 kl. 10:54
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere hundrede mennesker mødte op i Roskilde med journalnumre og håbefulde sind for at se på tyvekoster fundet på en ejendom i Nr. Asmindrup syd for Nykøbing i Odsherred.

De kom fra alle hjørner af Sjælland til Østsjællands Beredskabs gymnastiksal på Gl. Vindingevej i Roskilde for at nærstudere bord efter bord med effekter. Alle havde de historier om stjålne arvestykker, fødselsdagsgaver og helt særlige smykker, som en indbrudstyv havde taget med sig ved et uvelkomment besøg i deres hjem indenfor de seneste fire år.

Indbrudsgruppen ved Midt- og Vestsjællands Politi havde tirsdag eftermiddag og aften åbent hus, hvor folk fra hele Sjælland kunne møde op og se, om netop deres ting var imellem. Det tilbud havde mange taget imod.

- Sidst vi inviterede til åbent hus på denne måde er fem år siden, men vi ved, at det er effektivt, siger politikommissær Rasmus Brink-Frendrup der selv sad i døren og registrerede alle de ankomne indbrudsofre med navn og journalnummer i grupper af fire.

På grundlovsdag 5. juni offentliggjorde Midt- og Vestsjællands Politi en lang række billeder af tyvekoster, som indbrudsgruppen havde fundet i forbindelse med en razzia på en ejendom i Nr. Asmindup. Der var flere hundrede effekter, som politiet vurderer stammer fra indbrud begået på hele Sjælland helt tilbage fra 2016.

- Offentliggørelsen af tyvekosterne har allerede haft effekt. Mange har ringet i dagene efter, fordi de har genkendt nogle af tingene, fortæller politikommissæren.

En kø af håbefuldhed
Køen foran beredskabets bygning voksede med håbefulde indbrudsramte hus- og virksomhedsejere hen over eftermiddagen. Blandt nogle af de første var Allan og Vivian Enevoldsen fra Jyllinge, som håbede på, at nogle af arvestykkerne var imellem.

Blandt andet Allans helt nye armbåndsur, som han igennem længere tid havde ønsket sig, og derfor også ærgrede sig gevaldigt over blev stjålet ved et indbrud tilbage i juni 2016.

Lige foran Jyllinge-parret stod Jette og Niels Jørgen Jensen og håbede på det selv samme; at netop det sølvtøj, som en indbrudstyv stjal den 12. maj i år, ville være at finde på et af langbordene.

Erik Møller og Inger Marie Ganløse fra Vipperød har allerede været rundt ved bordene og langs panelerne sammen med en betjent. Og det var bestemt ikke forgæves fortæller de.

- Der var indbrud før jul i min svigersøns sommerhus på Gudmindrup Lyng, hvor de blandt andet stjal hans Commodore 64, en konfirmationsgave. Den har vi fundet, fortæller Inger Marie Ganløse, som roste poliets åbent-hus-tilgang til sagen.

- Det er en rigtig fin måde at gøre det på, mente hun.

Ikke færdigefterforsket
Hvis ikke de formodede tyvekoster kommer hjem på rette adresse, så bliver de returneret til gerningsmanden, da man ikke bevise, at det er stjålne genstande. Det sker dog ikke lige med det samme, for sagen er slet ikke færdigefterforsket endnu, og i sidste ende vil politiet formentlig nedlægge påstand om at få effekterne konfiskeret.

Så selvom der ikke længere er åbnet hus, kan man stadig kontakte indbrudsgruppen direkte på telefon 41910501, hvis man genkender sine ting på de offentliggjorte billeder.

- Helst mellem kl. 10 og 14, lyder opfordringen fra Rasmus Brink-Frendrup.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk