17. oktober 2021
Helt ok stemning på sidstedagen af Summer Days. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Helt ok stemning på sidstedagen af Summer Days. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Festivalstemning på sidste Summer Day

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Festivalstemning på sidste Summer Day
Roskilde - 04. juli 2021 kl. 18:31
Af Kristian Jørgensen

Der blev takket af med maner på ottende og sidste dag med Summer Days på Dyrskuepladsen søndag.

arrow Læs også: Rockmusikere i samtale om Roskilde Festival

Roskilde Festival var det som bekendt ikke, men det lugtede alligevel lidt derhenad, selvom det kan være svært at bilde sig ind med kun 1000 gæster og manglen på volumen, femtedagstømmermænd og uhumskhed.

For det første har publikum taget noget af Roskilde-stemningen med sig til Summer Days, der emmede af afslappede, glade miner og en fornemmelse af, at mandagen er uendelig langt væk.

På scenen og i mødet mellem publikum og musikere har Roskilde-ånden i den grad også indfundet sig, og det var til at mærke på de fortrinsvis unge, danske kunstnere, hvor meget det betyder at stå på scenen foran et sprællevende, hoppende og dansende publikum - ikke mindst på »Roskildeee!«, som de færreste kan dy sig for at råbe ud over scenekanten.

Første band på scenen var Reveal Party med transkønnede Emily Holm Nyhuus i front. Det er nok ikke et navn, der vækker den store genklang hos et bredt publikum, men det blev en af de små åbenbaringer, som er et af den aflyste festivals adelsmærker.

- Vi er tre guitarer her på scenen, så det må betyde, at vi er rockband, lød det spagt fra frontpersonen - men det behøvede ikke at lyde så undskyldende, for Reveal Party er så rigeligt et rockband, selvom de ikke rider scenen tynd i en hypermaskulin helteguitarparade, men er rivravruskende på deres egen sårbare facon.

Publikum - hvoraf mange stadig nød solen uden for hallen - tog imod med åbne arme. Også da Emily Holm Nyhuus gav en anderledes barsk og åbenhjertig udlægning af traveren om at være taknemmelig for at være der. Hun troede ikke, det ville ske på grund af hendes selvmordstanker den seneste måned, betroede Emily Holm Nyhuus publikum med skælvende stemme og et blik, som udelod enhver tvivl om, hvor alvorligt det var ment.

Inden Reveal Partys sidste nummer kom færøske Brimheim med på scenen, så der nu var fire guitarister, to bassister og to trommeslagere i gang med de to sangerinder og venner i front, der klædt hinanden ualmindelig godt, hvor væsenforskellige de end kan synes.

Brimheim tog derefter over med en rockudladning og en smittende begejstret udstråling. Ingen skulle fortælle dem, at det her ikke er en Roskilde Festival.

- Kæmpe drøm. Også selvom det er i et mindre format, lød det henrykt fra frontfigur Helena Heinesen Rebensdorff, efter hun havde haft sit »Roskildeee!«-øjeblik.

Dagens hovednavn var danske Jung, og da de gik på, var der fuldstændig ryddet ved ølbordene uden for. Bandet har en usvigelig sikker sans for fængende popsange, og forløsningen hos både band og publikum var til at tage og føle på, da der blev skrålet med på både hits og helt nyt materiale, så hænderne røg i vejret helt ned i bagerste ende af den sektionsopdelte hal.

Det var vel en ok afslutning på en restriktionsramt reservefestival.

arrow Er I der Roskilde?
17. april 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 13:51
arrow Festival-symbiose mellem musik og dans
03. juli 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 22:55
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk