

Se billedserie
Dorrit Birklund er med stor sandsynlighed den eneste i verden, hvis stillingsbetegnelse er »kulturbasebestyrer«. Det hed stillingen, da hun i 1996 blev ansat af Roskilde Kommune til at lave en hjemmeside, der skulle samle alle lokale arrangementer og begivenheder, fordi det var gået op for kommunen, at internettet nok var andet end en kortvarig modedille.
Stillingen var berammet til seks måneder, men 20 år senere er Dorrit Birklund her stadig, og det samme er Kulturbasen, hvis jubilæum i går blev fejret på Roskilde Bibliotek.
- Da jeg blev ansat i 1996, var jeg den første på Roskilde Bibliotek, som fik sin egen computer. Alle de andre medarbejdere skulle logge sig ind på nogle fælles maskiner, husker hun.
Dorrit Birklund vidste, at hvis hun skulle løse opgaven inden for det halve år, var hun nødt til at tage udgangspunkt i et eksisterende system frem for at opbygge et fra bunden.
- Jeg havde været frivillig medarbejder hos Kultunaut, så jeg foreslog, at kommunen indgik samarbejde med dem frem for at opfinde den dybe tallerken. Det var derfor, det kunne lade sig gøre på fem måneder, siger hun.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her